Gode råd, Tyverisikring

6 gode råd til at undgå indbrud i håndværkerbilen

Du har måske selv prøvet det: At komme ud til en bil, hvor alt er endevendt. Boremaskiner og andet værktøj er forsvundet. Og sådan er det desværre for mange håndværkere, fordi indbrudstyvene har alt for nemt ved at få fingre i dyrt el-værktøj og andet udstyr fra varebiler. Derfor får du her 6 praktiske råd til at mindske risikoen for tyveri og indbrud i din varevogn.

 

1. Parker bilen forsvarligt

Undgå altid at parkere bilen, så den er lige til at komme ind i. Parker gerne med bagenden af bilen op imod en murstensvæg, en hæk eller et hegn, der gør det vanskeligt for tyven at komme til bilen.

Parker også gerne et sted med god belysning og hvor der jævnligt kommer mennesker. Det gør det sværere for indbrudstyven at gemme sig. Og jo større risikoen for at blive opdaget er, jo sværere vil det være for ham at udføre indbruddet.

2. Fjern alle synlige værdier

Fjern alle værdigenstande fra førerkabinen, så de ikke fungerer som blikfang og "tag-selv-bord" for potentielle indbrudstyve. Det gælder især dyrt værktøj, som signalerer at der findes en god fortjeneste inde i vognen.

3. Opbevar dyrt værktøj tyverisikkert

Det siger sig selv, at du altid bør låse varebilen, når du forlader den. Men du kan også mindske risikoen for indbrud ved helt at fjerne det vigtigste eller dyreste værktøj fra bilen og låse det inde et sikkert sted, når arbejdsdagen er omme.

Du kan f.eks. opbevare udstyret i et tyverisikkert skab på værkstedet. Skabet bevirker, at tyven ikke uden videre kan rende med værktøjet, hvis han får adgang til bilen eller værkstedet, men skal bruge yderligere tid på at komme ind til godterne. Og det betyder, at der er langt større risiko for, at han bliver opdaget.

 

4. Få tyverimærket alt udstyret

Mærkning af værktøj er en af de bedste metoder til at gøre dine ting mindre attraktive for tyven. Mærkningen bevirker nemlig, at udstyret bliver sværere at komme af med igen via en hæler.

Det gælder især, hvis du benytter en permanent mærkningstype som f.eks. LogoMark. Denne type mærkning består af en kemisk pasta med UV-sporstof, som graverer direkte ned i overfladen på den mærkede genstand.

En anden af fordelene ved LogoMark er, at selv hvis den synlige farve slides af, vil mærkningen stadig lyse op under UV-lys. Derved vil Politiet altid kunne se, at værktøjet tilhører dig eller dit firma.

Se i videoen her, hvordan Tonni Jensen fra TJLcon brugte tyverimærkning til både at sikre værktøjet og bundlinjen.

5. Brug advarselsmærkater

Advar altid tyven om, at alt udstyr er sikret, før han overhovedet går i gang med sit ærinde. Brug derfor advarselsmærkater, skilte og piktogrammer på varebilen. Derved ved tyven allerede, at det ikke kan betale sig at begå indbrud i din bil.

6. Anmeld altid tyveri og indbrud

Måske regner du ikke med, at Politiet overhovedet kan gøre noget, eller måske kom tyvene ikke afsted med så meget. Men derfor bør du stadig anmelde indbrud og tyveri i din varebil til Politiet.

Det giver ikke blot Politiet mulighed for rent faktisk at opklare sagen (f.eks. ved at knytte flere indbrud til de samme gerningsmænd). Faktisk bidrager din anmeldelse også til Politiets interne statistikker, som derved kan bruges til at at sætte fokus på problemet med indbrud hos håndværkere politisk.

Vil du sikre værdierne i din varebil bedre?