Sikker opbevaring

Derfor skal du vælge et mobilhotel frem for en mobilkasse

Skal skoledagen være mobilfri? Så er det vigtigt, at mobilerne er ude af øje og sind, mens undervisningen står på. Derfor vælger mange skoler en simpel løsning, hvor mobilerne samles ind i en såkaldt ”mobilkasse”. Men det er slet ikke en tyverisikker løsning, og samtidig får mobilerne nemt ridser og andre skader. Heldigvis kan du løse begge problemer med Mobilhotel. Hvad det er, og hvorfor det er en smartere løsning, får du svaret på her!

 

Mobilfrie skoler bør sørge for sikker opbevaring

Du kender det sikkert alt for godt:

Lyden af en mobiltelefon, der brummer insisterende.

Synet af Jakob på bagerste række, der bare lige skal snige et kig på skærmen, selvom han burde koncentrere sig om kommaregler og kongruens. Snart sidder Jakobs sidemand også og roder i lommen efter sin mobil, og sådan spreder det sig som ringe i vandet.

Telefontjekkeri forstyrrer undervisningen. Derfor vælger flere og flere skoler at blive "mobilfrie". Gevinsten er ikke kun mere ro i timerne og en bedre indlæring, men også gladere elever, der har mere socialt samvær i frikvartererne.

Men hvad med sikker opbevaring af elevernes telefoner i skoletiden?

Mange skoler beder eleverne om at beholde mobilen i tasken, eller om at smide den i en "mobilkasse" af plast ved undervisningens start.

Problemet er, at ingen af løsningerne er særligt praktiske eller tyverisikre. Og det kan nemt få negative konsekvenser for din skole. Læs videre og find ud af, hvorfor en "mobilkasse" bare ikke er nok.

 

En mobilkasse er hverken praktisk eller tyverisikker

Bruger din skole også en "mobilkasse" eller "mobilramme"?

Nogle mobilfrie skoler bruger en kasse til at opbevare elevernes telefoner i løbet af skoledagen. Mobilkassen placeres på lærerens bord, imens undervisningen finder sted, hvorefter eleverne kan få dem tilbage, når timen er slut.

I praksis er mobilkassen som regel bare en plastikkasse- eller ramme med eller uden låg, som eleverne kan stikke deres mobiler ned i. Nogle mobilkasser har også skumindsats til at beskytte skærmene imod ridser og andre skader, mens andre kasser slet ingen foranstaltninger har for at skåne telefonerne.

Skumindsats eller ej, så er en mobilkasse sjældent nogen særlig sikker løsning. Den er nemlig ikke tyverisikker, og så begrænser den underviserens og elevernes bevægefrihed.

En tyv kan meget let få fingre i alle mobilerne, hvis eleverne har forladt undervisningslokalet, og læreren har glemt at låse døren efter sig (eller ladet et vindue stå på klem). Selv hvis tyven møder en aflåst dør, er det ikke sikkert, han lader sig afskrække, for mobiltelefoner er et attraktivt bytte. Særligt når der er så mange af dem på ét sted.

Læs bare denne sag om, hvordan en tyv stak af med alle elevernes telefoner på én gang. Og det bare fordi elever og lærere have forladt klasselokalet for en kort bemærkning.

 

 

Men hvad så, hvis læreren bare tager mobilkassen med sig?

At tage mobilkassen med, når eleverne forlader lokalet, virker umiddelbart som en god idé.

Men i praksis bliver det hurtigt bøvlet: Kassen skal slæbes med ud på boldbanen eller med ind i gymnastiksalen, tages med til it-lokalet eller på biblioteket. Og så skal læreren huske at holde øje med kassen, så ingen uvedkommende kan få fingre i telefonerne.

Den lærer, der bærer mobilkassen kan også let komme til at tabe den undervejs og smadre elevernes dyre smartphones. Det betyder en potentiel konflikt med elevernes forældre, fordi skolens forsikring sandsynligvis ikke dækker tabet.

Det bliver mange forældre frustrerede over at opdage, når deres børns telefoner bliver stjålet eller smadret. Det kan medføre et kollektivt pres fra forældrene om, at skolen skal afholde udgifterne til reparation.

En mobilkasse er altså hverken rigtigt praktisk eller sikret imod uheld og andre skader. Og så er den slet ikke tyverisikker.

 

Mobilhotellet gør livet svært for tyven

Til forskel fra en mobilkasse sikrer et "mobilhotel" (også kaldet et "mobilskab") en nem og tryg mobilfri skoledag.

Et mobilhotel er et tyverisikkert stålskab, som har plads til opbevaring af omtrent tredive telefoner. Eleverne kan selv placere deres mobiler på hylderne i skabet ved timens eller skoledagens begyndelse, hvorefter det aflåses.

Fordelen ved mobilhotellet er, at det boltes fast til væggen, så en potentiel tyv ikke kan løbe med alle telefonerne på én gang. Det vil også være alt for besværligt og tidskrævende for tyven at bryde skabet op eller fjerne det fra væggen uden at blive opdaget. Derfor undgår de fleste tyveknægte at give sig i kast med et mobilhotel.

 

Med et mobilskab bliver skoledagen nemmere

For lærere og elever betyder mobilhotellet, at der ikke er noget at bekymre sig om, hvis klassen forlader lokalet for at gå på biblioteket eller for at have undervisning andre steder på skolen.

Der er ingen mere eller mindre tunge plastikkasser at slæbe med og ingen telefonrammer at holde et vågent øje med i undervisningen.

Samtidig sikrer et mobilhotel, at skolen ikke er ansvarlig for skader på elevernes telefoner. Eleverne kan selv lægge telefonerne ind og tage dem ud af skabet, og der er ingen som kan tabe en mobilkasse eller komme til at skubbe en telefonramme med tyve smartphones på gulvet.

Med et mobilhotellet får din skole en nemmere hverdag med tyverisikker mobilopbevaring - og eleverne får nemmere ved at holde fingrene fra telefonerne i undervisningstiden (det har bl.a. givet et væsentligt fagligt løft på Særslev Hårslev Skolen).

Skal du bruge sikker mobilopbevaring på din skole?