Tyverimærkning, Gode råd

Få nemt styr på Asset Management med mærkning

Hvordan holder din arbejdsplads styr på tingene? Vigtige arbejdsredskaber som it-udstyr, smartphones og værktøj er aktiver, der skal passes godt på. Og det er frustrerende, når tingene bliver stjålet, ender i en forkert afdeling eller simpelthen forsvinder. Læs med og blive klogere på, hvordan du opnå effektiv registrering og ”asset management” med intelligent mærkning.

Der er ikke noget værre end følelsen af, at der ikke er styr på tingene i dagligdagen. Det skaber et dårligt arbejdsmiljø og kan nemt blive en tidsrøver, når du og dine kolleger mangler det ene eller andet, fordi det nu igen er blevet væk.

Men det findes der heldigvis en løsning på.

Tyverimærkning kan nemlig ikke kun bruges til forebyggelse af tyveri, eller til at forbedre mulighederne for at få tingene retur, hvis de skulle blive stjålet. Mærkning er i høj grad også et redskab, du kan bruge til at holde styr på tingene i hverdagen – til såkaldt asset management – i både små og store organisationer.

 

Asset Management bliver nedprioriteret

Begrebet ”asset management” dækker over den kontrol, der udføres med de aktiver – ”assets” – som indgår i arbejdspladsens daglige drift. Hos it-afdelingen gælder det oftest fysiske aktiver som f.eks. medarbejdernes computere og smartphones. I andre afdelinger, virksomheder og i kommunen kan det dreje sig om alt lige fra el-værktøj og maskinel til projektorer og printere.

De fleste arbejdspladser har implementeret asset management i større eller mindre grad. Men i en travl hverdag bliver kontrol med og registrering af denne type arbejdsredskaber ofte nedprioriteret.

Mangelfuld asset management kan dog skabe store problemer, når udstyret pludselig forsvinder, går i stykker eller ligefrem kommer til at udgøre en sikkerhedsrisiko, fordi det ikke er blevet opdateret eller udskiftet i tide.

Derfor er det vigtigt at have et system til asset management. Og det er sjældent nok med den sædvanlige årsgennemgang. I hverdagen har de fleste arbejdspladser nemlig brug for en langt mere struktureret metode. Her kan mærkning hjælpe med at gøre opgaven langt mere overskuelig.

Gør det nemt at holde styr på tingene

Farver og stregkoder er smarte redskaber

F.eks. kan der anvendes forskellige farver på mærkningen, så det altid er nemt at se i hvilken afdeling, varebil eller bygning, den enkelte enhed hører hjemme. Det gør det let for medarbejderne at få lagt tingene på plads efter brug, så vigtige arbejdsredskaber ikke bliver væk.

QR-koder eller stregkoder gør det muligt at aflæse hver enhed, når der foretages intern kontrol med udstyret. Og unikke løbenumre kan krydsrefereres med asset-databasen. Så kan du nemt og hurtigt se, hvor hvert enkelt stykke udstyr befinder sig, om det er udlånt og til hvem.

 

 

Det hjælper alt sammen til at gøre det nemt at holde styr på tingene i hverdagen, fortæller Peter Møller fra Deleuran El ApS:

Ud over den gode præventive effekt, som en synlig mærkning har over for en eventuel tyv, hjælper den os også i arbejdsdagen med at identificere vores værktøj fra andre håndværkeres… Vi bestiller mærkningen med et unikt løbenummer, som hjælper med at holde styr på alle medarbejderes værktøj.

Forebygger samtidig svind og tyveri

Udover at være et praktisk redskab til registrering og kontrol, forebygger mærkningen også internt og eksternt svind. Det er nemlig et stort problem for f.eks. håndværkerfirmaer. Udstyr forsvinder på byggepladsen, udlån kommer aldrig retur, og ingen kan finde ud af, hvem der ejer hvad.

Det samme gælder for it-udstyr, der samtidig er et let og eftertragtet bytte for indbrudstyven. Men computere og lignende er vigtige arbejdsredskaber, som det kan være katastrofalt at miste midt i en vigtig arbejdsopgave.

Det kan der heldigvis laves om på med mærkning:

Vi bruger tyverimærker – både ToolMark og iMark – til at mærke vores bærbare og stationære computere, projektorer, computerskærme og mobiltelefoner. Vi bruger tyverimærkerne som forebyggelse, og vi har ikke fået stjålet noget, siden vi begyndte at bruge mærkerne,” fortæller Bjarne Langkilde, it-admin. hos Verdo.

 

Få en lettere hverdag med Asset Management

Når det kommer til at bruge mærkning i arbejdet med asset management, findes der ikke en one-size-fits-all-løsning. Den rigtige løsning for din arbejdsplads er altid afhængig af jeres konkrete behov, arbejdsgange og de aktiver, der skal holdes styr på.

Det er vigtigt at finde en løsning, der fungerer for den enkelte arbejdsplads. Mærkning bør nemlig aldrig gøre asset management mere besværligt. Det var faktisk tilfældet for Sorø Kommune, før de fik en mere brugervenlig løsning:

Tidligere har vi brugt DNA-mærkning, hvor alle assets skulle oprettes i en global database, som skulle vedligeholdes. Til stort besvær. Nu har vi en fantastisk løsning [med DotMark], hvor vores kontakt-oplysninger er skrevet ind i de små ”DNA”-pletter. Ingen registrering af udstyr samtidig med, at vi opnår fordelen ved at udstyret kan finde hjem, hvis det skulle blive stjålet,” forklarer it-driftsansvarlig Emil Nygaard.

Mærkningen skal altså styrke arbejdet med asset management – ikke gøre det sværere. Og det kan være et af de vigtigste arbejdsredskaber, som hjælper med at gøre hverdagen nemmere og mere overskuelig.

Tag en snak med en af vores sikringskonsulenter om brug af mærkning til asset management i din virksomhed eller kommune.