Sikker opbevaring, Gode råd

Sådan gør du, hvis du ikke kan åbne dit sikkerhedsskab

Hvad gør du, hvis du ikke kan åbne dit pengeskab, nøgleskab eller anden type sikkerhedsskab? Måske har du glemt koden til den elektroniske lås, smidt nøglen væk eller også virker den sædvanlige kode bare ikke... Få de bedste tips og tricks til, hvad du kan gøre med det samme her.

 

Sikringsskab kodelås

1) Brug den rigtige kode (vær sikker!)

Det kan virke banalt, men det første tip er faktisk ret væsentligt.

Hvis du har et pengeskab, nøgleskab eller andet sikkerhedsskab med elektronisk kodelås, som ikke kan åbnes, så vær allerførst sikker på, at du rent faktisk benytter den rigtige kode.

Det er der en god grund til:

Nogle elektroniske kodelåse blokerer nemlig i fem til ti minutter, hvis du indtaster koden forkert et antal gange i træk. Derfor skal du også være opmærksom på, om andre har forsøgt at indtaste koden før dig.

2) Tjek om batteriet er løbet tør

Hvis dit skab har en elektronisk kodelås, og du ikke kan åbne det, så tjek først og fremmest, om batteriet er løbet tør for strøm.

Når batteriet er ved at være drænet, vil der ofte være strøm nok tilbage til at tænde dioderne i displayet, men ikke til rent faktisk at operere motoren inde i kodelåsen.

Hvis du har et skab med vores S&G kodelås, så se hvordan du skifter batteri i videoguiden på Support-siden. Har du et sikkerhedsskab, pengeskab eller nøgleskab med en anden type elektronisk kodelås, så konsulter den vejledning, som fulgte med skabet. Her vil du typisk kunne finde mere information om batteriskift.

3) Smør låsen godt og grundigt

Hvis du i stedet har et sikkerhedsskab med mekanisk lås, f.eks. en FAS- eller RUKO-lås, kan det hjælpe at smøre låsecylinderen. Det gælder især, hvis du ikke kan dreje nøglen, som du plejer, og du ikke kan høre låsen slå fra.

Hvis låsen derimod godt kan slås fra, men du ikke kan dreje håndtaget, kan det være indholdet i skabet, som blokerer for låseriglerne. Her kan det være nødvendigt at kontakte en tekniker eller lokal låsesmed for assistance.

4) Opret en ny brugerkode

Hvis du har glemt koden til skabet, kan det være nødvendigt at oprette en ny brugerkode.

Derfor bør du kontakte den person, som har ansvaret for administration af koderne, f.eks. en teknisk serviceleder. Vedkommende er nemlig i besiddelse af en såkaldt "masterkode", som kan bruges til omkodning af låsen. Det vil dog i de fleste tilfælde være nemmere, hvis vedkommende blot fortæller dig, hvad den aktuelle brugerkode er.

Hvis du har et skab med S&G kodelås eller FAS-lås kan du se, hvordan du selv omkoder låsen på Support-siden. For omkodning af RUKO-låse skal du benytte din lokale låsesmed.

 

Elektronisk kodelås på sikringsskab

5) Benyt en anden brugerkode eller nødnøgle

Hvis du eller den ansvarshavende ikke har adgang til en masterkode eller har glemt den, kan du forhåbentlig benytte en anden brugerkode til at åbne sikkerhedsskabet.

Til nogle nøgleskabe og pengeskabe vil der ofte medfølge en nødnøgle, som du kan benytte i tilfælde af batteri- eller hukommelsessvigt. Benyt den gerne, men husk efterfølgende at oprette en ny brugerkode til skabet.

6) Udskift låsekassen

Hvis du ikke har en anden kode eller en nødnøgle, og sikkerhedsskabet stadigvæk er åbent, kan problemet nogle gange løses ved at udskifte låsekassen.

Vær dog opmærksom på, at ved mange små penge- og nøgleskabe vil låsen i sig selv udgøre så stor en udgift, at det ikke kan betale sig at skifte låsekassen. I den slags tilfælde kan det ofte bedre betale sig at investere i et helt nyt skab.

7) Den allersidste udvej

Hvis du ikke er i besiddelse af en brugerkode, en masterkode eller en fysisk nøgle, og lågen ikke er åben, vil det være umuligt at få adgang til dit sikkerhedsskab via låsen.

Derfor er din eneste tilbageværende mulighed at forsøge at bryde skabet op med specialværktøj uden at beskadige genstandene inde i skabet. Dette er dog altid en sidste udvej, som vi ikke anbefaler.

Sådan opbevarer du nøgler og koder sikkert

Nu da du (forhåbentlig) har fået adgang til dit sikringsskab igen, er der et par ting, du bør vide. Ellers kan du komme til at stå i samme kattepine én gang til.

Opbevar derfor altid dine nøgler og koder et sikkert sted, hvor få på din arbejdsplads har adgang (og ikke inde i sikkerhedsskabet!).

Sørg også for, at der er helt faste procedurer for overlevering af information om koder og nøgler. Det sikrer, at du ikke bliver fanget på det forkerte ben, hvis den kollega, som har ansvaret for den slags, pludselig forlader arbejdspladsen.

Derudover er det en god idé at tjekke skabslåsens batteri jævnligt, smøre låsen, hvis den er mekanisk, og ellers sørge for at holde skabet i god og pæn stand. (Og så er du sikret imod at komme ud for det samme om et år eller to).

Har du brug for mere hjælp til dit sikringsskab?