Sikker opbevaring, Gode råd

Sådan tjekker du sikkerhedsskabet inden ferien

Inden du drager på ferie, er det en god ide at få tjekket op på det, der passer på dine værdigenstande. F.eks. sikkerhedsskabet med bærbare computere og tablets. For i ferietiden har tyvene travlt på de oftest helt mennesketomme skoler og virksomheder. Derfor får du her en gratis tjekliste, du kan downloade og krydse af, når du tjekker skabene.

Tjek dit sikkerhedsskab inden ferien

Med ferien lige rundt om hjørnet, er der mange store og små gøremål, du skal have klaret. Her overser mange tit de sikkerhedsskabe, der holder styr på jeres bærbare computere, tablets, mobiler og andre værdigenstande, og beskytter dem effektivt mod tyveri.

Men vil du sikre, at sikkerheden er i top, så skabet passer bedst muligt på jeres værdier – ikke bare sommeren igennem, men hele året – er tiden lige op til ferien et godt tidspunkt at foretage et sikkerhedstjek af jeres sikkerhedsskab. Derved minimerer du risikoen for at komme tilbage til kedelige overraskelser efter ferien – og resten af året.

7 vigtige punkter du bør tjekke

Faktisk handler det kun om at tjekke 6 enkle punkter for, at du er sikker på at sikkerhedsskabet er i topform. Det kan klares på 10-15 minutter pr. skab – og oftest mindre.

Vil du gå systematisk frem, kan du downloade vores tjekliste lidt længere nede på siden. Her i artiklen gennemgår vi hurtigt punkterne, og giver lidt baggrundsviden om, hvorfor de er vigtige.

1. Tjek batterikapaciteten på skabe med kodelås

Er der kodelås på skabet, er det vigtigt at få tjekket op på batterierne inden ferien. Er låsen begyndt at gå trægt, når du har indtastet koden, skal batterierne skiftes.

Find vejledningen til den enkelte kodelås på vores support-side, for at se, hvordan du skifter batterierne. Du kan også se videoen herunder af et batteriskift på vores mest solgte lås, S&G kodelåsen, her:

Jamen, vores sikkerhedsskab har nøglelås...

Anvender I en FAS- eller RUKO-nøglelås, er det vigtigt, at du sørger for at nøglerne ikke befinder sig i jeres lokaler i ferieperioden. En anden mulighed er at anskaffe jer et sikkert nøgleskab inden sommerferien, så I kan få låst nøglerne forsvarligt inde.

2. Giv skabet en ny kode før ferien

Har du ikke skiftet koden længe? Tidligere medarbejdere eller nuværende ansatte kan uforvarende komme til at oplyse koden, eller give lydhøre tyveknægte et godt hint til, hvad koden på jeres sikkerhedsskab kan være.

Brug derfor anledningen til at skifte til en ny kode på kodelåsen. Hvordan det gøres, står beskrevet for den enkelte kodelås på vores Support-side.

3. Sluk strømmen før ferien, og husk at tænde den igen

I ferieperioden er der sjældent nogen, som skal bruge det udstyr, der står i sikkerhedsskabet. Derfor kan du sagtens slukke for strømmen til opladerne i sikkerhedsskabet på strømskinnen i skabet. Så bruger de ikke strøm til ingen verdens nytte.

Tjek ved samme lejlighed strømskinnen, og om alle de enheder, som har brug for det, er sluttet til strømskinnen. Husk også at tænde for strømskinnen igen, når du kommer tilbage fra ferien. Så kan enhederne blive ladet op, og være klar til brug, når de atter skal anvendes.

 

4. Tjek ledningsophæng

Er der monteret ledningsophæng til hver enkelt laptop eller tablet, tjekkes disse for ledningsrod, lige som placeringen af enhederne efterses.

5. Tjek vægbeslag og fastgørelse

Husk at undersøge, om sikkerhedsskabet er ordentligt fastgjort til enten væggen eller et vægbeslag. Og tjek samtidig, at eventuelt fastgørelse er monteret forsvarligt – specielt på vores MobileSafe-skabe, der ellers er lige til at køre med for tyven.

Tjek ved samme lejlighed alle rumdelere, bøjler og anden opdeling i sikkerhedsskabet. Sidder de forsvarligt fast, så de kan holde sikkert på de værdier, I opbevarer i skabet?

6. Sørg for god ventilation i skabet

Tjek ventilatoren i sikkerhedsskabet, og at luften kan komme uhindret gennem ventilationshullet oven på skabet. Hvis du ikke slukker for strømmen til dem før sommerferien, vil dårlig ventilation kunne medføre, at levetiden på både opladerne og de opbevarede enheder i skabet forringes på grund af den højere temperatur i skabet.

Samtidig er du sikker på, at ventilationen kan køre uhindret, når du kommer tilbage og tænder for strømmen igen.

7. Tjek LED-lysskinnerne

Er der monteret LED-lysskinner kontrolleres det, at de tænder som de skal – og at alle LED-pærer i skinnen er tændt. Tør eventuel lysskinnen af.

Download tjeklisten her

Vil du have en praktisk tjekliste, der er lige til at skrive ud og tage med rundt til de enkelte sikkerhedsskabe?

DOWNLOAD TJEKLISTEN SOM PDF HER

Udskriv en tjekliste for hvert enkelt skab, så du er sikker på, at du får gennemgået alle skabe. Læg listerne et sted, hvor du ser dem, når du kommer tilbage fra ferien. Så kan du blive mindet om, at du skal have tændt for strømmen til strømskinnerne igen.

Har du brug for yderligere hjælp til dit skab?