FIND SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål. Hvis du stadig er i tvivl om noget eller har brug for yderligere hjælp, så kontakt os på telefon eller mail. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig videre.

  • Hvor lang holdbarhed har limen til tyverimærkning?

    Både SG Flex (iMark og ToolMark) og SG Pro2 (ProMark) lim har en holdbarhed på ca. seks måneder fra åbningsdatoen. Limen bør opbevares i køleskab for længst mulig levetid.

    Bemærk, at hvis limen ikke har været brugt i nogen tid, kan spidsen på limtuben stoppe til. Såfremt det er inden for de seks måneders holdbarhed, betyder dette ikke, at limen er blevet for gammel. Brug da blot en papirklips eller nål til at fjerne den indtørrede lim fra tubens spids, før du bruger den som normalt.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan åbne mit sikkerhedsskab?

    Hvis du har et skab med elektronisk kodelås, så vær først sikker på, at du har indtastet den rigtige kode. Har du f.eks. et skab med S&G kodelås og taster en forkert kode 5 gange i træk, blokeres låsen i 10 minutter.

    Vær derfor også opmærksom på, om der er andre, som har forsøgt at taste koden ind før dig. Vent i ca. 10 minutter og indtast så den rigtige kode.

    Hvis du er sikker på, at den indtastede kode er korrekt, og skabet stadig ikke kan åbnes, så tjek om batteriet er løbet tør for strøm. Når batteriet er klar til udskiftning, vil der ofte være strøm nok tilbage til f.eks. at tænde dioden i displayet, men ikke til at drive motoren indeni kodelåsen. Du kan se, hvordan du skifter batteri på S&G kodelåsen i videoguiden på Support-siden. Her kan du også finde vejledninger til andre typer kodelåse.

    Har du et skab med mekanisk lås, som du ikke kan åbne, kan det ofte hjælpe at smøre låsecylinderen. Det gælder især, hvis du ikke kan dreje nøglen, som du plejer, og ikke kan høre, at låsen slår fra.

    Hvis det ikke hjælper at smøre låsen, kan du kontakte den låsesmed, der har leveret låsecylinderen, for service. Hvis låsen derimod godt kan slås fra, men det er umuligt at dreje håndtaget, kan det være indholdet i skabet, som forhindrer riglerne i at frigive lågen. Dette sker dog kun yderst sjældent, og i disse tilfælde kan du kontakte teknisk support for hjælp.

  • Hvorfor åbner mit sikkerhedsskab ikke, selvom jeg bruger den rigtige kode?

    Hvis dit sikkerhedsskab med elektronisk kodelås ikke kan åbnes med den korrekte kode, er det sandsynligvis tid til at udskifte batteriet. Ofte har batteriet strøm nok tilbage til f.eks. at tænde lyset i displayet, men ikke til at operere den motor, som sidder inde i kodelåsen.

    Se hvordan du udskifter batteriet i S&G kodelåsen i videoguiden på Support-siden. Her kan du også finde vejledninger til andre kodelåse.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt koden til mit sikkerhedsskab?

    SafeGroup varetager ikke oplysninger om vores kunders koder eller nøgler. Hvis du har glemt brugerkoden til dit skab, bør du derfor kontakte den person, som har ansvaret for administration af koderne, f.eks. en teknisk serviceleder. Vedkommende råder over en såkaldt 'masterkode', som kan benyttes til at oprette en ny brugerkode.

    Det kan dog i mange tilfælde være lettere, hvis vedkommende blot fortæller dig, hvad den aktuelle brugerkode er. Hvis din kode derimod er blevet afluret anbefales det altid at oprette en ny. Se hvordan du omkoder S&G kodelåsen i videoguiden på Support-siden.

    Hvis du eller vedkommende, som er ansvarlig for administration af koderne, har glemt masterkoden, kan du forhåbentlig benytte en anden brugerkode (eller i nogle tilfælde en fysisk nøgle) til at åbne skabet. Hvis du ikke har en anden brugerkode eller nøgle, og skabet er åbent, kan problemet muligvis afværges ved, at vores tekniker udskifter låsekassen.

    Bemærk dog, at ved mange mindre skabe vil låsen udgøre så stor en udgift, at det sjældent kan betale sig at udskifte den.

    Hvis du hverken er i besiddelse af en alternativ brugerkode, masterkoden eller en fysisk nøgle, og lågen ikke er åben, vil det være umuligt at få adgang til skabet via låsen. Derfor er eneste mulighed at forsøge at bryde skabet op uden at beskadige de værdier, som opbevares i det.

    Har du brug for yderligere hjælp til noget af ovenstående, er du velkommen til at kontakte teknisk support.

  • Hvordan omkoder jeg låsen på mit sikkerhedsskab?

    Hvis du har et skab med S&G kodelås, kan du finde både videoguide til omkodning samt brugervejledning på Support-siden. Det samme gælder, hvis du har et skab med mekanisk FAS-lås. For omkodning af RUKO-låse benyttes din lokale låsesmed.

  • Hvordan skifter jeg batteri på mit sikkerhedsskab?

    Hvis du har et sikkerhedsskab med en en elektronisk S&G kodelås, sidder batteriet i tastaturet. Du kan se vores videoguide til batteriskift af S&G kodelåsen på Support-siden.

    Hvis du ikke har en S&G lås, men derimod et mindre skab med elektronisk kodelås, sidder batterierne sandsynligvis på skabslågens bagside. Derfor er det som regel muligt at tilslutte et batteri eller en batteriboks på tastaturet til nødåbning. I andre tilfælde hører en nødnøgle med som ekstra sikkerhed i tilfælde af batterisvigt (det anbefales at opbevare denne på et sikkert sted uden for skabet).

  • Hvad koster tyverimærkning, computerskabe etc.?

    På vores hjemmeside har vi få produkter med faste priser* Det er fordi vi næsten altid tilpasser dem til dine behov. Derfor er det vanskeligt at sige, hvad "tyverimærkning" f.eks. koster - for det kommer helt an på, hvilken type du skal bruge, størrelsen, hvor mange stk. du skal bruge osv.

    Hvis du er interesseret i et specifikt produkt, så send os gerne en forespørgsel via den respektive produktside. Her kan du også skrive hvilken størrelse, farve, antal m.m., du er interesseret i, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

    Du kan selvfølgelig også kontakte os direkte ved at sende en helt almindelig mail eller ringe til os.

    *NB! Bemærk venligst, at alle vejledende udsalgspriser er ex. moms og levering!

  • Hvordan køber jeg produkter via hjemmesiden?

    Det er desværre ikke muligt at købe produkter direkte via hjemmesiden for øjeblikket. Grunden til dette er, at langt de fleste af SafeGroups produkter bliver tilpasset i forhold til design eller indretning, så de passer til lige netop dig og dine behov.

    Hvis du er interesseret i et specifikt produkt, så send os gerne en forespørgsel via den respektive produktside. Her kan du også skrive hvilken størrelse, farve, antal m.m., du er interesseret i, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Du kan selvfølgelig også kontakte os direkte ved at sende en helt almindelig mail eller ringe til os.

    NB! Bemærk at alle vejledende udsalgspriser er ex. moms og levering!

  • Hvad er leverings- og installationsmulighederne for skabe?

    Når du bestiller et skab, hvad enten det drejer sig om et PC-skab, nøgleskab, pengeskab m.m., aftaler vi altid forholdene omkring levering og installation med dig. Hvis du f.eks. ønsker at bruge eget teknisk personale til installationen, er den mest hensigtsmæssige leveringsform som oftest med fragtmand til kantsten.

    Hvis du derimod ikke selv ønsker at stå for dette, kan du booke levering og installation med en af vores erfarne teknikere. Du er naturligvis altid velkommen til kontakte os for at høre mere omkring mulighederne.

STADIG I TVIVL OM NOGET?