Mobilhotel

Slip af med 'mobilstøj'

Mobilhotellet er et skab, hvor eleverne kan få opbevaret deres mobiltelefoner på en sikker og forsvarlig måde. Samtidig undgår både lærere og elever gener fra “mobilstøj” i undervisningstiden.

  • Solidt stålskab med plads til 30 mobiltelefoner
  • Forberedt til RUKO-cylinder
  • Sikrer arbejdsro og en tryggere skoledag
86 27 37 44 Send forespørgsel

Mobilhotellet er et skab, hvor eleverne kan få opbevaret deres mobiltelefoner på en sikker og forsvarlig måde. Samtidig undgår både lærere og elever gener fra "mobilstøj" i undervisningstiden på grund af distraherende telefoner.

 

Slip af med "mobilstøj" og få nærværende elever

I skoletiden kan mobiltelefonen være en distraktion. Den er svær at holde i lommen eller tasken i undervisningstiden, og samtidig kan den bevirke, at eleverne bruger mindre tid med hinanden i frikvartererne.

Derfor har mange skoler indført mobilfrie skoledage, men det er ikke altid nemt for lærerne at kontrollere, om alle elever nu har lagt mobilen i tasken.

Derfor er Mobilhotellet oplagt, både for at gøre de mobilfrie skoledage nemme at have med at gøre for underviserne, men også på grund af de mange andre fordele såsom:

  • Tyverisikker opbevaring af elevernes ejendele
  • Nærværende elever, der bruger mere tid med hinanden
  • Større lærevillighed og opmærksomhed i timerne
  • Ingen frustrerede forældre, der klager over ødelagte telefoner

 

Tyverisikker opbevaring af mobiltelefoner

Mobilhotellet er et solidt stålskab med plads til 30 mobiltelefoner. Det betyder, at skabet har en praktisk funktion i hverdagen, og samtidig er det tyverisikkert.

Du kan også få Mobilhotellet i en transparent version med smart indkast, der gør det ekstra nemt at deponere telefonerne.

Desuden anbefales det altid at fastgøre mobilskabet til en væg, så eventuelle tyveknægte ikke kan løfte skabet ned og løbe med alle telefonerne på én gang. Det 19,7 kg tunge skab giver således en robust og nagelfast beskyttelse af elevernes mobiltelefoner og er hverken nemt at bryde op eller lige til at løbe med.

Skabet er forberedt til RUKO-cylinder, så lærerne kan bruge en eksisterende systemnøgle til aflåsning, men kan også fås med nøglesystem, der kun passer til Mobilhotellet.

 

Er en "mobilkasse" ikke nok?

Mange skoler har valgt den nemme løsning, hvor eleverne lægger deres mobiler i en plastikkasse ved undervisningens start. Problemet er blot, at det nemt giver skader og ridser på elevernes mobiler.

Og mobilkassen kan være irriterende at slæbe med over i et andet lokale eller med ud på idrætsbanen. Samtidig kræver dét at opbevare telefoner i en kasse, at nogen holder øje med den hele tiden.

Bliver kassen derimod stående i klasseværelset, bliver elevernes mobiltelefoner et nemt og attraktivt bytte for eventuelle tyve, som det er set på flere skoler.

 

Mobilskabet kan forhindre krænkende billeder

Flere skoler har oplevet problemer, når mobiltelefonen inviteres med ind i omklædningsrummet. Her kan lærere ikke kontrollere brugen af mobilerne, og det kan skabe problemer, hvor elever enten med overlæg eller ubevidst er kommet til at dele krænkende billeder af andre på sociale medier eller i deres omgangskreds.

Her kan mobilhotellet være en stor hjælp og sikre, at eleverne har deres privatliv i fred. Samtidig kan krænkende billeder ikke bruges til mobning

 

Få styr på de mobilfrie skoledage

Hvis den skole, hvor du arbejder, har indført mobilfri undervisning eller helt mobilfrie skoledage, kræver det at tyverisikker opbevaring tænkes med ind i hverdagen.

Uden et mobilskab som Mobilhotellet skal elever måske rende ind og ud af kontoret dagen igennem for at aflevere mobiler eller få dem tilbage igen. Og der kan opstå sure miner blandt elever og forældre, når telefonerne bliver ridsede eller går i stykker.

Med et mobilskab installeret i alle klasselokaler, er det derimod nemt og enkelt for alle elever at lægge mobilen på hylden, når skoledagen går i gang. Det sikrer en tryg og praktisk hverdag uden unødig "mobilstøj".

Ønsker du at bestille mobilskabe til din skole, kan du gøre det enten ved at kontakte os på tlf.: 86 27 37 44 eller klikke på Send forespørgsel-knappen i toppen af siden.

Kapacitet ca. 30 mobiltelefoner
Farve grå
Udvendige mål (HxBxD) 752,1x593,7x200 mm
Vægt 19,7 kg
Konstruktion 0,7 mm stål
Standardlås forberedt til RUKO-cylinderlås
Andre låseoptioner kodelås eller hængelås