Værdi- & Pengeskabe

Værdi- og pengeskabe til sikker opbevaring af kontanter, smykker og andre værdier.

Se udvalget

Pengeskabe og værdiskabe

For mange private, virksomheder og institutioner kan det være et stort problem, hvis der er indbrud og værdigenstande eller vigtige dokumenter er blevet væk eller stjålet.

Det kan faktisk gå ud over en hel eller adskillige arbejdsdage, hvor de ansatte ikke kan få noget fra hånden, eller må arbejde mindre effektivt, fordi de mangler vigtige arbejdsredskaber.

Derfor er et værdiskab eller et pengeskab en ekstra sikker metode til at sikre, at arbejdsdagen ikke bliver spoleret af et indbrud.

 

Pas ekstra godt på værdierne

Med et pengeskab eller andre typer værdiskabe kan du gøre livet endnu mere vanskeligt for indbrudstyven. Han skal nemlig ikke kun bruge tid på at bryde ind på skolens område eller i virksomhedens bygninger, men også på herefter at bryde et pengeskab op.

Det betyder blandt andet, at tyven bliver mere stresset, fordi han skal bruge længere tid på gerningsstedet. Og det højner risikoen for, at han bliver opdaget - og dermed blive kædet sammen med indbruddet.

 

 

Godkendt værdiskab til kontoret

Mangler du et mindre værdiskab til opbevaring af de vigtigste ting på kontoret, så kan SG S2-skabet være en god mulighed.

S2-skabsserien er godkendt til sikring i hjemmet og på kontoret, og døren er konstrueret i 6 mm stålplader med kraftige stålrigler for en robust og tyverisikker løsning.

S2-værdiskabet leveres med enten nøglelås eller elektronisk kodelås, og er godkendt i EU standarden EN14450. Det giver dig en god, solid løsning til værdiopbevaring.

Brandsikre værdi- og pengeskabe

Ønsker du en ekstra sikker løsning til opbevaring af værdigenstande, bør du altid sikre dig, at pengeskabet er brandsikkert.

Når er sikringsskab er certificeret brandsikkert, betyder det at der findes nogle forskellige tidsintervaller hvor skabet skal kunne modstå brand. Og det øger chancen for, at dine dokumenter og andre værdier forbliver uskadte.

Værdiskab

Pengeskabet er ikke kun til kontanter

Moderne pengeskabe og værdiskabe kan bruges til mangt og meget. Derfor kan du opbevare mange andre værdigenstande i et traditionelt pengeskab end lige netop kontanter.

For eksempel kan et pengeskab bruges til at opbevare dyrt elektronik som digitalkameraer, mikrofoner og videokameraer samt USB-nøgler og harddiske. Opbevar også mapper, dokumenter og mindre kontantbeholdninger i et pengeskab.

 

Efterlev Persondataforordningen med et værdiskab

Noget som nogle private og offentlige virksomheder ikke umiddelbart overvejer, er de krav som den nye Persondataforordning stiller til sikker opbevaring af personfølsomme oplysninger.

Dokumenter med særligt følsomme oplysninger bør nemlig altid opbevares forsvarligt. Det gælder også selvom dokumenterne for eksempel ikke består af en fysisk kopi, men for eksempel ligger som filer på en USB-nøgle eller ekstern harddisk.

Her er et værdiskab højst nødvendigt, hvis man skal opbevare denne type informationer i tråd med gældende lovgivning.