EtchMark

Permanent tyverimærkning med UV-effekt til kemisk gravering

EtchMark er en permanent, kemisk tyverimærkning, der er specielt udviklet til værdigenstande som f.eks. værktøj, bærbare computere og tablets samt andre genstande med overflader i plastik. EtchMark-pastaen ætser sig ned i overfladen på boremaskinen eller computeren, så mærkningen bliver nærmest umulig at fjerne. Selv hvis den synlige farve slides af over tid, vil UV-effekten nemlig stadig lyse op under UV-lys.

Vælg EtchMark, hvis du har brug for:

  • Permanent tyverimærkning af værdier i plast eller med lakeret overflade
  • Mulighed for ”usynlig” tyverimærkning med transparent mærkepasta
  • Et praktisk og lige så sikkert alternativ til lasergravering
  • En god præventiv effekt imod tyveri og hæleri, der lyser op under UV

"SafeGroup finder altid gode individuelle løsninger til den enkelte institutions udfordringer. SafeGroup er en meget professionel samarbejdspartner, som vi varmt kan anbefale.

SafeGroup udviser stor fleksibilitet lige fra et behov opstår til levering og montering.

Lone Nielsen, Viden og Strategi, Ringkøbing-Skjern Kommune

Farve

rød, blå, hvid eller transparent

Standardtilbehør

mærkningsskabelon, plastikspatel

Mærkningstype

permanent (kemisk)

Anvendelse

computere, tablets (lakerede, plast og anodiserede overflader)

EtchMark tyverimærkning fra SafeGroup er den perfekte mærkningsløsning til bærbare computere, tablets, værktøj og andre værdigenstande med en lakeret overflade eller en overflade i plastik. Den fås også til anodiserede overflader, f.eks. til Macbooks (her dog uden UV-funktion).

EtchMark består af en kemisk mærkepasta samt en skabelon med institutionens eller virksomhedens navn. Pastaen trænger ned i lakeringen eller den øverste del af plastikoverfladen og bliver der permanent. Derfor er den stort set umulig at fjerne uden at værdigenstandens overflade får synlige skader. Og det mindsker risikoen for både tyveri og hæleri.

 

EtchMark – Tyverimærkning med UV-effekt

EtchMark mærkepastaen er tilsat et fluorescerende stof, der får den til at lyse op, når genstanden belyses med UV-lys. Fordi pastaen ”ætses” helt ned i overfladen på emnet, bliver dette stof siddende – selv når mærkepastaens synlige farve slides væk.

Hvis den synlige farve fra mærkepastaen skal fjernes, er tyven nødt til at afslibe og dermed ødelægge overfladen på den stjålne genstand. Det betyder, at han risikerer at politiet stadig kan identificere ejeren af de stjålne effekter, selvom den synlige mærkepasta er fjernet.

EtchMarks UV-effekt er altså langt fra bare en smart ”gimmick”, men har til formål at gøre tyvens og hælerens liv meget sværere – og gøre det nemmere for dig at få dine ting tilbage. Derfor er EtchMark en god løsning, når du ikke kun vil afskrække tyven fra at stjæle i første omgang, men også gøre hæleri stort set umuligt. For det er de færreste, der har lyst til at købe en stjålen computer med ejerens navn på.

 

Kan gøres ”usynlig” med transparent mærkepasta

Med EtchMark er det muligt at gøre mærkningen næsten ”usynlig” ved brug af transparent mærkepasta. Mærkepastaen fås nemlig i flere forskellige farver, alt efter hvor synlig du ønsker den skal være.

Den klare mærkepasta fungerer ligesom de andre ved, at den laver en permanent kemisk mærkning i overfladen, men til gengæld er selve pastaen klar og derfor nærmest usynlig. Dette kan være en perfekt løsning til tyverimærkning af kunstværker eller ved designermøbler, hvor mærkningen ikke må skæmme værket.

Vælg mellem EtchMark mærkepasta i fire forskellige farver:

  • Rød – rød mærkepasta giver et tydeligt resultat på de fleste overflader
  • Blå – blå mærkepasta er et yndet valg blandt mange virksomheder og institutioner der ønsker en mere afdæmpet farve end rød
  • Hvid – den hvide mærkepasta kan benyttes for at skabe en større kontrast til en mørk overflade
  • Transparent – den transparent mærkepasta giver et diskret resultat, der stadig opretholder sikkerheden i form af UV-effekten

 

Nem og permanent opmærkning

EtchMark er utrolig nem at bruge i praksis. Når du skal mærke din værdigenstand, starter du med at placere en laserudskåret engangsskabelon på den genstand, der skal tyverimærkes. Skabelonerne får du med i købet af mærkepastaen.

Derefter smører du pastaen hen over skabelonen med den lille medfølgende plastikspatel. Efter et lille øjeblik kan du fjerne skabelonen igen. Når pastaen er tørret helt, har du en flot og permanent tyverimærkning på værktøjet, computeren eller andre værdigenstande.

Samtidig giver EtchMark et godt indtryk, når du har dit værktøj med dig eller din computer under armen og med ud til kunder. Den permanente tyverimærkning vidner nemlig om, at I passer godt på jeres ting – og dermed også på kundernes og brugernes. Det giver et godt førstehåndsindtryk, som højner jeres troværdighed som samarbejdspartner.

 

Kan jeg bruge EtchMark på Apple-produkter?

Apples MacBooks, iPads og iPhones har et chassis i anodiseret aluminium. Her kan EtchMark også bruges, men indeholder ikke UV-funktion.

 

Få mere at vide om EtchMark tyverimærkning

Med EtchMark er det muligt at vælge imellem to løsninger, én standardløsning, hvor du får dit firmanavn eller navnet på din institution på skabelonen samt én specialløsning, hvor du kan tilføje logo samt andre detaljer. Se billederne i galleriet for eksempler.

Vil du gerne vide mere om EtchMark tyverimærkning eller bestille din egen mærkepasta med skabeloner? Så kontakt os på telefon 86 27 37 44. Eller klik på Send forespørgsel-knappen øverst på siden og skriv en besked. Vi svarer altid hurtigt inden for vores normale åbningstid.

Tilbehør

Har du spørgsmål?

- så kontakt Søren

Søren er produktspecialist med over 20 års erfaring i løsninger til mærkning og sikring af værdigenstande. Han sidder klar ved telefonen til at hjælpe dig.

+45 31 68 23 86 thue@safegroup.dk