Værktøj & Materiel

Tyverimærkning af værktøj, store og små maskiner samt andre typer materiel.

Mærkning af værktøj

Mærkning af værktøj er et vigtigt redskab i kampen mod tyveri og svind i håndværkerbranchen. Samtidig kan tyverimærkningen bruges til at sikre, at værktøjet kommer tilbage i de rigtige biler, ligesom det gør det nemmere at administrere vedligeholdelse og reparation af firmaets udstyr. Hos SafeGroup tilbyder vi flere forskellige former for mærkning til værktøj, og mange forskellige måder at skræddersy dine tyverimærker på. Læs mere her eller kontakt os i dag!

Hvert år mister håndværkere og entreprenører værktøj for millioner på grund af indbrud i håndværkerbiler, containere og skurvogne. Det giver ikke bare et lille afbræk i hverdagen. Det sætter håndværkerne under pres for at nå de aftalte deadlines.

For ikke alt værktøj og andet udstyr er lagervare hos leverandørerne – eller kan lejes hos et udlejningsfirma. Derfor er det ikke ualmindeligt, at et indbrud sætter tydelige spor i planlægningen i op til flere uger ud i fremtiden.

 

Mærkning: den bedste metode til sikring af værktøj

Tyveri- og ejermærkning er en af de bedste metoder til at sikre værktøjet. Det er fordi, synlig mærkning har en forebyggende effekt imod tyveri og hæleri. Indbrudstyven hader nemlig alt, der gør hans arbejde besværligt. God tyverimærkning er vanskelig eller umulig at fjerne, og derfor orker tyven ikke bøvlet. Det betyder, at han ofte helt vil opgive at stjæle noget.

Mærkning er også en stor hjælp for politiet. Hvis de finder en bil fuld af stjålent værktøj, som er mærket, kan de nemlig meget nemmere forbinde tyvekosterne til et konkret indbrud. Det højner chancen for, at de kriminelle kan dømmes. Samtidig kan politiet se, hvem udstyret tilhører og dermed levere det tilbage til rette ejermand.

 

Hvilken type mærkning skal jeg vælge til værktøj?

Hvilken tyverimærkning du skal vælge til dit værktøj, afhænger af:

  • Værktøjets type
  • Den daglige anvendelse
  • Værktøjets værdi

Værktøjets type og størrelse sætter nogle fysiske rammer for, hvilken størrelse mærkning der kan anvendes. Anvendelsen dikterer desuden den fysiske placering af tyverimærkningen, samt hvor slidstærk mærkningen skal være. Endelig kan det betale sig at anvende flere forskellige mærkningsformer på det samme værktøj, hvis det har en tilpas høj værdi.

 

Populære løsninger til værktøjsmærkning

Der findes mange forskellige former for tyverimærkning til værktøj. Her kan du se en oversigt over nogle af de mest populære løsninger:

ToolMark – er et lasergraveret skilt i akrylplast, som monteres med speciallim. ToolMark er specielt udviklet til mærkning af værktøj og andet materiel, der kræver en hårdfør og slidstærk løsning. Det kan f.eks. være el-værktøj som boremaskiner, der konstant er i brug.

EtchMark – er en anden form for permanent tyverimærkning baseret på UV-teknologi. Den kan gøres usynlig i hverdagen, men træder tydeligt frem, så snart værktøjet belyses med UV-lys. Den påføres med en pasta, der ætser sig ned og laver en permanent mærkning i overfladen på genstanden. EtchMark er en af håndværkernes yndlingsløsninger, fordi den er let og hurtig at bruge, og så er den permanent. Det betyder, at selvom farven slides af vil mærkningen stadig kunne ses under UV-lys.

 

Se hvor nemt det er, at mærke dit værktøj med EtchMark her:

 

 

DotMark – er et nemmere alternativ til DNA-mærkning. DotMark har samme UV-effekt, men du slipper for at skulle registrere alt udstyr i en online database. I stedet er firmanavn og kontaktoplysninger skrevet direkte ind i DotMarks mikrodots.

Det betyder, at politiet kan aflæse, hvem udstyret tilhører med et mikroskop uden at skulle bøvle med at slå op i en eller flere databaser (og det højner chancen for, at du kan få stjålet værktøj tilbage!).

LabelMark – er et super godt supplement til både LogoMark og DotMark, fordi det advarer potentielle tyve om, at udstyret er mærket og derfor ikke værd at stjæle. LogoMark kan også udstyres med nummerserier eller stregkoder til intern brug, så der er helt styr på tingene.

Lettere håndværktøj med træhåndtag som hammere, skovle og lignende kan brændemærkes med firmanavn og eventuelt logo. Tilsvarende kan værktøj med plastikoverflader mærkes med kemisk mærkepasta eller graveres med et gravørapparat. Værktøj helt i metal kan mærkes med f.eks. Etch-O-Matic, der kan anvendes på alle strømledende metaller.

 

DNA-mærkning af værktøj kan ikke stå alene

DNA-mærkning har i de seneste år været en populær løsning hos mange håndværkere, fordi det tilsyneladende er nemt at gå til. DNA-mærkning er dog ikke nødvendigvis altid den rigtige løsning til værktøj. DNA-mærkning i sig selv har nemlig ingen præventiv virkning, fordi den ikke kan ses.

Til gengæld giver DNA-mærkningen en ekstra mulighed for at identificere værktøjets retmæssige ejer, selvom tyve eller hælere med vold har fjernet den synlige tyverimærkning fra værktøjet. For at opretholde den præventive effekt bør DNA-mærkning altså altid bruges sammen med synlig mærkning samt advarselsmærkater. DNA-mærkning kan kan derfor være et fint supplement til almindelig tyverimærkning, men den kan altså ikke stå alene.

Derfor skal du mærke dit værktøj

Varebiler er blevet et yndet offer for organiserede tyvebander, der ripper bilerne for alle former for håndværktøj, større maskiner og diverse tilbehør. Med en tydelig tyverimærkning som ikke kan fjernes fra værktøj og maskiner uden at efterlade tydelige spor, dæmmer du op for tyvenes interesse. For dels er det nemt for politiet – også i udlandet – at spore værktøjet tilbage til det konkrete indbrud, og dels forringes værdien af værktøjet, hvis det er tyverimærket, eller der er tydelige spor efter tyverimærkningen.

 

 

Mærkning gør det nemt at holde styr på tingene

Tyverimærkning kan dog også tjene flere formål end blot at forhindre tyveri. Mærkningen kan f.eks. bruges som arbejdsredskab til at holde styr på værktøjet i dagligdagen, som ejermærkning eller til virksomhedsprofilering.

Mange håndværkere har f.eks. succes med at bruge almindelige tyverimærkningsskilte som ejermærkning ved udlån eller på byggepladsen. Så hersker der nemlig ingen tvivl om, hvem der ejer hammeren eller hvem, der havde arbejdslampen med.

Hør Tonni Jensen fra TJLcon fortælle om, hvordan EtchMark tyverimærkning hjælper ham med at holde styr på værktøjet i hverdagen:

 

 

Smartere end en klat maling

Selv om tyverimærkning kræver flere ressourcer at få indført på alle stykker værktøj, maskiner og andet udstyr, giver det en langt bedre beskyttelse imod tyveri. Nogle håndværkere bruger i stedet en rød klat maling til opmærkning af værktøjet. Den røde malingklat virker umiddelbart som en god løsning, men i virkeligheden skaber den en falsk tryghed.

Malingens farve giver måske mening lokalt, men taget ud af sammenhængen bliver det bare det, som det er: En farvet klat maling. Den giver ingen tydelig identifikation af ejermanden med navn og kontaktoplysninger.

Glemmer I et stykke værktøj hos en kunde eller på en byggeplads, vil tyverimærkningen give langt større chancer for, at værktøjet kommer tilbage til jer igen, fordi alle kan se, hvem den retmæssige ejer er. Det gælder også, hvis I arbejder flere firmaer sammen på den samme byggeplads, og låner værktøj af hinanden. Så er det meget nemmere at se, om det er jeres hammer eller boremaskine, end hvis to firmaer på pladsen anvender nøjagtig den samme farvemarkering af deres værktøj.

Endelig slides tyverimærkningen ikke af over tid, sådan som malingklatten oftest gør. Tyverimærkningen sidder effektivt fast, og kræver brug af værktøj, for at du kan få den af. Det er en langt mere langtidsholdbar løsning.

 

Nemmere asset management i hverdagen

Tyverimærkning gør det også nemmere at holde styr på værktøjet i hverdagen. Med tydelig farvekodning på tyverimærkningen sikrer du f.eks., at alt værktøjet kommer tilbage i den rigtige bil.

Du kan også vælge at sætte bilens nummer på tyverimærket. Eller lade det indgå som en del af en entydig identifikation af det enkelte stykke værktøj. Det er smart, hvis værktøjet regelmæssigt skal tjekkes eller serviceres, f.eks. fordi det er underlagt en certificeringsordning. Så er det nemt at holde styr på, hvorvidt et givent stykke værktøj er blevet kontrolleret eller ej.

 

Effektiv branding af dit firmas værktøj

Tyverimærkning med tydeligt navn og logo fungerer også som en effektiv branding af dit firma overalt, hvor nuværende og potentielt fremtidige kunder møder dine medarbejdere.

Det giver dit firma en større synlighed og kan lede til flere kundehenvendelser. Derudover er det nemt for alle at se, at hos dit firma passer I godt på jeres ting og overlader intet til tilfældighederne – en grundighed som går igen i de produkter og ydelser, I leverer!

Læs eventuelt mere om fordelene ved tyverimærkning i blogindlægget indlægget "Mærkning kan spare håndværkere for milliarder" på vores blog.

 

SafeGroup har den rigtige tyverimærkning til dit værktøj

Uanset hvilken form for værktøj og udstyr, som du ønsker at mærke, finder du det hos os. Så rul op til toppen af siden, og find den tyverimærkning, der passer perfekt til netop dit firmas behov.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille, sidder vi klar til at modtage din bestilling pr. mail eller telefon.