iMark

Elegant og funktionel tyverimærkning med skjult "sladrehank"

Se videoguides

Med iMark tyverimærkning får du to skilte i ét: Et synligt overskilt med navn, logo og kontaktoplysninger samt et ”usynligt” gult underskilt. Hvis overskiltet forsøges fjernet, vil underskiltet ”sladre” om rette ejermands navn og kontaktoplysninger og tydeligt fortælle, at udstyret er stjålet. Derfor yder iMark en større sikkerhed end andre tyverimærkninger af denne type.

Vælg iMark tyverimærkning, hvis du ønsker:

  • En ekstra sikker tyverimærkning med indbygget ”sladrehank”
  • Elegant branding med logo og mulighed for customized design
  • Mulighed for løbenummer og stregkode til registrering og asset management
  • En effektiv præventiv beskyttelse mod tyveri og hæleri
86 27 37 44 Send forespørgsel

iMark tyverimærkning fra SafeGroup er en dobbelt tyverimærkning, hvor du både får et overskilt med logo, kontaktoplysninger og andre relevante informationer, samt et underskilt, der er limsvejset fast til den værdigenstand, du anvender tyverimærkningen på.

 

iMark overskilt – professionel branding og tyverimærkning

iMarks overskilt giver mulighed for branding af dit firma eller institution med logo, kontaktoplysninger og identifikation af udstyret til registrering og asset management i form af løbenummer, stregkode samt QR-kode.

Overskiltet fås i lasergraveret akrylplast eller som folie med tryk. Folie-udgaven kan også lamineres eller påføres en coating, så skiltet bliver ekstra holdbart og præsentabelt at se på.

Vælg et customized design med præcis de farver, skrifttyper og det layout, som du ønsker på overskiltet – eller få os til at designe et flot og iøjnefaldende overskilt til dit udstyr.

Med logo og tydelig branding, bliver iMark ikke blot en tyverimærkning. Det får dit firma eller din institution til at fremstå mere professionelt over for både kunder og brugere, og signalerer tydeligt for enhver (ikke mindst indbrudstyven), at I passer godt på jeres ting.

 

iMark underskilt – ”sladrehanken” der forhindrer hæleri

Underskiltet i iMark-tyverimærkningen er fremstillet i en tynd, gul folie, hvorpå dine kontaktoplysninger samt teksten ”STJÅLET UDSTYR/STOLEN EQUIPMENT” er lasergraveret. Det vil sige, at det er umuligt at fjerne teksten fra skiltet.

Underskiltet kan heller ikke fjernes fra de mærkede effekter uden at efterlade tydelige spor i overfladen. Det gule underskilt er nemlig limsvejset ned i værdigenstandens overflade med en særlig speciallim.

Skal underskiltet fjernes, kræver det værktøj og en efterfølgende kraftig afslibning. Det vil ødelægge værdigenstandens overflade og dermed gøre den fuldstændig usælgelig som hælervare.

Underskiltet øger også sandsynligheden for, at I kan få stjålet udstyr tilbage, fordi politiet let kan identificere, hvem der ejer den bærbare computer og andre værdigenstande. Det gør iMark til en ekstra sikker tyverimærkningsløsning.

 

Pas ekstra godt på tingene med iMark

iMark tyverimærkning er den perfekte løsning til dig, der har brug for en præsentabel og praktisk metode til registrering og asset management af IT-udstyr, telefoner og andre vigtige arbejdsredskaber.

Ved f.eks. at integrere den bærbare computers ID i jeres database med tyverimærkningens stregkode og løbenumre, sparer I både et sæt mærker på computeren og gør det nemt at holde styr på alle jeres enheder i hverdagen.

Du kan få individuelle eller fortløbende løbenumre, stregkoder og QR-koder på hvert eneste iMark tyverimærke, så der altid er styr på tingene. Kontakt os i dag og hør nærmere om mulighederne!

Varianter Akryl, Basic, Lamineret og Flex
Optioner akrylskilt (Akryl), folieskilt (Basic), folieskilt m. plastiklaminering (Lamineret), folieskilt m. plastikcoatning (Flex)
Standardstørrelser (mm) 10x30, 10x60, 15x35, 18x55, 25x50
Specialstørrelser ja, efter aftale
Farver (akryl) rød, blå, gul, hvid, sort, sølv
Farver (folieskilte) CMYK- og/eller Pantone-farver
Mærkningstype hæftende
Tilvalg løbenummer, stregkode og QR-kode
Anvendelse IT-, TV- og AV-udstyr m.m.
SG Flex Glue
iMark
Er du helt sikker?