Viser alle 34 resultater
Få et gratis tilbud på en sikringsløsning, der er skræddersyet til dig
info@safegroup.dk +45 86 27 37 44 Få et tilbudSafeGroup er en meget professionel samarbejdspartner, som vi varmt kan anbefale. De udviser stor fleksibilitet, lige fra et behov opstår til levering og montering.
Brandskabe beskytter vigtige ting mod flammerne
’Brandskabe’ er en betegnelse, der dækker over forskellige brandsikre skabe, der kan beskytte dine værdigenstande i tilfælde af brand.
Et brandskab er fremstillet af materialer, som kan modstå intens varme og flammer over kortere eller længere tid. Skabet er ofte konstrueret med flere lag af brandhæmmende materialer og er forseglet for at forhindre varme og røg i at trænge ind. Det sikrer, at dine ejendele forbliver intakte efter en brand.
Brandskabe fås både med nøglelåse, elektroniske kodelåse eller med adgangskontrol, der samtidig gør det svært for uvedkommende at få adgang til indholdet. Derfor er et brandskab en god investering for virksomheder og andre institutioner, som gerne vil beskytte vigtige dokumenter, datamedier og lignende mod både brand og tyveri.
Brandsikre skabe til alle formål
Der findes et hav af forskellige brandsikre skabe til mange forskellige formål. Fælles for dem er dog, at de beskytter mod brand, fordi de er beregnet til at modstå høje temperaturer. Her har vi samlet en oversigt over de mest populære brandskabe:
- Brandsikre værdi- og pengeskabe: er designet til både at beskytte værdier mod brand og tyveri. Brandsikkerheden kan variere en del alt efter, om skabet er godkendt eller ej.
- Dokumentskabe: bruges til at sikre vigtige dokumenter som skøder, testamenter, personfølsomme oplysninger og andre fortrolige data mod brand. Dokumentskabe kan også i højere eller mindre grad beskytte mod tyveri.
- Dataskabe: beskytter datamedier, herunder især harddiske, mod brand. Et datamedieskab bliver ofte brugt til at sikre sikkerhedskopier af digitale dokumenter, f.eks. et skøde, som er blevet scannet og digitaliseret.
- Batteriskabe: bruges til brandsikker opbevaring og opladning af Litium-ion-batterier. Batteriskabe benyttes især til at reducere risikoen for brand under opladning af el-cykelbatterier.
Brandskabet øger chancen for, at værdigenstandene overlever
Mange virksomheder og institutioner ligger inde med vigtige dokumenter, kontanter, elektronik eller andre værdigenstande, der bør beskyttes mod brand – og som det kan være ødelæggende at miste i forhold til den daglige drift. Derfor kan det være afgørende for virksomhedens kontinuitet at sikre genstandene.
Med et brandsikkert skab undgår du, at tingene tager skade under en brand. Tingene i skabet forbliver nemlig intakte på trods af flammerne. De fleste brandskabe har en godkendelse, der beskytter indholdet i 60 eller 90 minutter, men nogle brandskabe kan også beskytte i helt op til 120 minutter. Det betyder, at indholdet sandsynligvis overlever en brand.
Med et brandgodkendt skab dækker forsikringen ved brand
Mange forsikringsselskaber kræver, at visse værdigenstande opbevares i brandsikre skabe for, at du kan få fuld dækning i tilfælde af brand. Det er særligt relevant for virksomheder, som opbevarer store mængder kontanter, vigtige dokumenter eller elektronisk udstyr.
Et forsikringsgodkendt brandskab er som udgangspunkt dækket af din forsikring (men forhør dig altid om individuelle forhold hos din udbyder). Godkendte skabe er nemlig brandtestet og certificeret i henhold til forskellige godkendelser. En godkendelse fortæller bl.a. i hvor lang tid, skabet er testet til at beskytte mod brand.
En anden fordel ved at vælge et forsikringsgodkendt brandskab er, at du som virksomhed eller institution muligvis vil kunne reducere forsikringspræmien – simpelthen fordi du demonstrerer, at du har taget de nødvendige forholdsregler ift. brandbeskyttelse.
Brandskabe beskytter personfølsomme oplysninger
Et brandskab kan også sørge for, at du opfylder lovkrav om opbevaring af personfølsomme oplysninger. Ifølge den europæiske Persondataforordning (GDPR), som trådte i kraft i maj 2018, skal dataansvarlige sikre, at personfølsomme oplysninger opbevares sikkert, og at uvedkommende ikke kan få adgang til dem.
Brandskabe, der også er tyverisikre, er en sikker opbevaringsløsning, der både beskytter personfølsomme data mod brand, uautoriseret adgang, tyveri og ødelæggelse. Det kan være særligt vigtigt for virksomheder, der håndterer store mængder persondata, som ikke må gå tabt eller falde i de forkerte hænder.
Et brandsikkert penge- eller værdiskab beskytter mod tyveri
En del brandskabe yder også beskyttelse mod uautoriseret adgang og tyveri. Det gør de, fordi de ofte er udstyret med indbrudssikre låsemekanismer. Låseoptionerne kan variere fra helt enkle FAS-nøglelåse til elektroniske kodelås eller en avanceret adgangskontrol.
Den dobbelte beskyttelse er også en særligt god løsning for private, der gerne vil sikre smykker, kontanter, testamenter, papirer eller andre ejendele af stor økonomisk eller affektionsmæssig værdi. Et brandsikkert værdiskab eller pengeskab er derfor oplagt til hjemmekontoret eller sommerhuset.
Få ro i sindet med et brandskab
Hos SafeGroup forhandler vi brandskabe, der er certificerede efter internationale standarder, f.eks. EN 14470-1. Det betyder, at du kan være sikker på, at dit brandskab opfylder de gældende krav til brandsikring.
Uanset hvilket brandskab, du vælger, får du mellem fem og ti års garanti på skabet. Det gør du, fordi vi kun udvælger produkter hvis kvalitet, vi kan stå inde for. Desuden tilbyder vi at hjælpe dig med at levere og installere skabet, så du er sikker på, at alting fungerer korrekt. Vores teknikere giver dig også en grundig vejledning i brugen af skabet under installationen.
Med et brandsikkert skab fra SafeGroup får du ro i sindet – uanset om du skal bruge et skab til din virksomhed eller til hjemmekontoret. Dit brandskab sikrer nemlig, at dine vigtige dokumenter, smykker, elektronik og andre værdigenstande er effektivt beskyttet under en brand.
Vi hjælper dig med at vælge det rigtige brandskab
Er du i tvivl om, hvilket brandskab du skal vælge? Så står vores erfarne sikringskonsulenter klar til at hjælpe dig. Kontakt os på telefon eller mail for uforpligtende rådgivning. Når vi har afklaret dine behov, finder vi i fællesskab frem til det brandskab, der opfylder dine ønsker til størrelse, brandbeskyttelse og pris.
Kan du ikke se præcis det brandskab, du har i tankerne? Eller vil du have hjælp til noget andet? Så tag også gerne fat i os. Vi har flere brandskabe på lager, som du endnu ikke finder i webshoppen – og der er helt sikkert et skab i vores sortiment, som passer til dig.