Viser alle 27 resultater
Få et gratis tilbud på en sikringsløsning, der er skræddersyet til dig
info@safegroup.dk +45 86 27 37 44 Få et tilbudEfter præsentationen af elevskabene fra SafeGroup var vi ikke i tvivl om, at det var netop de skabe, vi skulle have. Skabene har en meget stabil låge, en fleksibel lås og en god indretning med hylder og strøm.
Opbevaringsskabe til mobiler, computere, medicin og meget mere
’Opbevaringsskabe’ dækker over en lang række løsninger til opbevaring af forskellige genstande. Det kan f.eks. være mobiler, it-udstyr, medicin og meget andet.
Et opbevaringsskab er designet til at organisere værdifulde genstande på skoler, plejecentre, i virksomheder og på offentlige institutioner. Skabet er låsbart og sikrer, at uvedkommende ikke kan få adgang til it-udstyr, medicin eller andre vigtige ting.
Nogle opbevaringsskabe, f.eks. computerskabe, er forsikringsgodkendte. Det betyder, at de er testet til at modstå indbrudsforsøg. Men de fleste opbevaringsskabe er ikke godkendte og udført i tyndpladestål. Her er det den praktiske opbevaringsfunktion i hverdagen, som er det primære formål.
Tingene bliver alt for nemt stjålet eller væk i hverdagen
Kender du også oplevelsen af at møde ind på arbejde og ikke kunne finde tingene? F.eks. er opladeren til computeren pludselig forsvundet, selvom den lå på skrivebordet i går. Det kan også være svært at vide, om computeren er blevet lånt af en anden eller stjålet, når den ikke er at finde på sin sædvanlige plads. Eller måske er du ligefrem blevet ramt af et indbrud?
Tyveri og svind kan være et stort problem for skoler, virksomheder og offentlige institutioner. De ’småting’, der forsvinder i hverdagens trummerum, kan være yderst vigtige for, at arbejdsdagen kan forløbe planmæssigt. Og et reelt indbrud kan komme som et lyn fra en klar himmel. Det kan have store økonomiske konsekvenser.
Med et opbevaringsskab kan du undgå, at tingene forsvinder ud i det blå. Det gør hverdagen nemmere for elever og lærere på skolen og for medarbejderne i virksomheden. Samtidig kan nogle opbevaringsskabe også beskytte mod tyveri – så du trygt kan tage hjem fra arbejde med vished for, at computeren også er der i morgen.
Opbevaringsskabe til mange formål
Der findes mange forskellige opbevaringsskabe til forskellige formål. Nogle er beregnet til opbevaring og opladning af it-udstyr, mens andre bruges til skolesager, medicin eller kemikalier. Her har vi samlet et overblik over de mest populære typer opbevaringsskabe:
- Computerskabe/PC-vogne: bruges til at opbevare og oplade it-udstyr, herunder bærbare computere, ChromeBooks, iPads og andre tablets. Nogle computerskabe er også forsikringsgodkendte, så de beskytter mod tyveri.
- Mobilskabe/mobilhoteller: bruges på skoler, i idrætsklubber og andre steder, hvor mobiltelefonerne skal være ude af rækkevidde uden at blive stjålet. Mobilskabe gør det nemt for læreren at skabe undervisningsro, når telefonerne er låst væk i timen.
- Elevskabe/skoleskabe: bruges på folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner til at opbevare elevernes private ejendele og undervisningsmaterialer i skoletiden. Fås ofte i mange forskellige farver og størrelser, der kan tilpasses til forskellige klassetrin.
- Personaleskabe: er beregnet til lærernes eller medarbejdernes private ejendele. Nogle personaleskabe kan også fungere som dueslag for vigtige meddelelser.
- Omklædningsskabe/garderobeskabe: benyttes i omklædningsrum i svømmehaller, sportsklubber og på skoler. Gør det nemt for idrætsudøverne at få opbevaret deres tøj og personlige effekter, mens de spiller håndbold eller svømmer.
- Smårumsskabe: bruges både på kontorer, kantiner og andre steder til opbevaring af private småsager, hvor man ikke må medbringe dem eller har behov for at få dem opbevaret sikkert. Ideelle til opbevaring af f.eks. nøgler, oplader og ur.
- Medicinskabe: bruges på plejecentre og i sundhedssektoren til sikker opbevaring af medicin. Mange medicinskabe er også forsikringsgodkendte, da det højner sikkerheden for, at uautoriserede personer ikke får adgang til medikamenterne.
- Kemiskabe/miljøskabe: bruges til opbevaring af skadelige eller miljøfarlige væsker og stoffer. Kemiskabe er ofte nødvendige ved arbejde med kemiske stoffer for at overholde arbejdstilsynets regler.
Stop tyven med et godkendt opbevaringsskab
Opbevaringsskabe beskytter værdifulde genstande som mobiltelefoner, bærbare computere og medicin mod simpelt tyveri. Det vil sige, at en opportunistisk tyv, der ser en mobiltelefon ligge på skrivebordet, ikke kan få fat i den. Et opbevaringsskab gør det meget sværere for tyven at få fingre i værdigenstande.
Men opbevaringsskabe kan også være forsikringsgodkendte. Det gælder især for f.eks. computerskabe, der er designet til at modstå reelle indbrudsforsøg. Her skal tyven bruge både tid og specialværktøj på at få adgang til skabets indhold. Og det øger chancen for, at politiet eller et vagtfirma når frem, før tyven slipper afsted med sit forehavende.
Forsikringsgodkendelsen betyder også, at skaden bliver dækket, hvis tyven har held med sit forehavende. De fleste forsikringsselskaber anerkender nemlig, at du har taget de rette forhåndsregler ved at bruge et godkendt skab. Med et godkendt opbevaringsskab er du altså dækket, selvom uheldet sker (men husk at forhøre dig om kravene ved dit eget forsikringsselskab).
Undgå uautoriseret adgang til medicin, it-udstyr og kemikalier
Det er også værd at være opmærksom på, hvilken lås, du vælger til dit opbevaringsskab. Et opbevaringsskab med nøglelås er smart, hvis det kun er dig, der skal have adgang til skabet. Mens et skab med elektronisk kodelås er praktisk, hvis flere forskellige personer skal bruge det. Nogle opbevaringsskabe fås også forberedt til RUKO-cylinder, så du kan benytte et eksisterende låsesystem.
Den rigtige lås gør det også nemmere at kontrollere, hvem der har adgang til skabet. Det kan du f.eks. sørge for ved hjælp af en adgangskontrol via en RFID-chip. Med et adgangskort kan udvalgte brugere få adgang til skabet.
Nogle låsesystemer giver også mulighed for at logge, hvem der sidst har åbnet skabet. Det er især vigtigt med medicinskabe på plejecentre og hospitaler. Her sikrer skabet, at det kun er de rette personer, som har adgang til medicinen. Det er afgørende for at overholde lovgivningen og sikre, at medicin administreres korrekt.
Med et mobil-opbevaringsskab slipper du for forstyrrelser i timerne
På folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner er mobilopbevaringsskabe en smart løsning, der reducerer forstyrrelser i undervisningen markant. Skabene giver et mere fokuseret læringsmiljø, fordi eleverne ikke kan se eller høre telefonerne.
Samtidig gør skabene det også nemmere at undgå, at elevernes telefoner får skader eller bliver stjålet i skoletiden. Det er især relevant i skoler, hvor der er en politik om, at undervisningen er ’mobilfri’. Med et opbevaringsskab til elevernes telefoner undgår skolen dermed kedelige og kostbare erstatningssager.
Opbevaringsskabet gør det nemt at holde styr på tingene
Opbevaringsskabe med skuffer eller hylder gør det særligt nemt at organisere forskellige værdigenstande. F.eks. hjælper vores særlige laptophylder med at holde computerne adskilt fra hinanden, så de ikke bliver ridsede og er nemmere at holde styr på.
Bedre organisering af tingene er især vigtigt i administrative miljøer på skoler samt offentlige og private kontorer. Når tingene er organiseret i et skab, er det let at finde dem og at huske at sætte dem på plads igen. Det mindsker risikoen for svind og udgifter til nyt udstyr.
Samtidig gør opbevaringsskabe det omkringliggende miljø pænt og ryddeligt at se på. F.eks. kan skoleskabe sørge for, at elevernes private ting ikke ligger og flyder på gangene eller i klasselokalerne. Eller at medarbejdernes private småsager ikke optager al pladsen på skrivebordet, men i stedet opbevares i et smårumsskab.
Med et opbevaringsskab fra SafeGroup får du en robust løsning
Når du investerer i et opbevaringsskab hos SafeGroup, er du sikret en kvalitetsløsning. Vi forhandler nemlig kun skabe, hvis kvalitet vi selv kan stå inde for. Det betyder, at vi som regel giver dig mellem fem og ti års garanti på dit skab – men forvent, at det kan holde meget længere end dét.
Skal du bruge et skræddersyet opbevaringsskab, en speciel lås eller en specifik farve? Så har vi næsten altid noget i sortimentet, som passer til dine ønsker. Vores opbevaringsskabe kommer i et hav af størrelser og med mange forskellige låsesystemer. Og vi har erfaring med at hjælpe alt fra den lille børnehave til den store virksomhed med opbevaringsskabe.
Vi hjælper dig med at vælge det rigtige opbevaringsskab
Er du i tvivl om, hvilket opbevaringsskab du skal vælge? Eller har du spørgsmål om priser, leveringstider eller noget tredje? Så kontakt os i dag på telefon eller mail. Vores erfarne sikringskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig med råd og vejledning.