Viser alle 9 resultater
Få et gratis tilbud på en sikringsløsning, der er skræddersyet til dig
info@safegroup.dk +45 86 27 37 44 Få et tilbudVi bruger SafeGroups tyverimærker til at mærke vores bærbare og stationære computere, projektorer, computerskærme og mobiltelefoner. Vi bruger tyverimærkerne som forebyggelse, og vi har ikke fået stjålet noget, siden vi begyndte at mærke.
Tyverimærkning af computere og tablets gør en forskel
Tyverimærkning af it-udstyr er politiets og forsikringsselskabernes anbefalede våben imod tyveri og hæleri. It-udstyr er nemlig indbrudstyvens yndlingsbytte. Derfor bør mærkning af computere og tablets være en vigtig prioritet på skoler, institutioner og i virksomheder, hvor it-udstyr er en vigtig del af arbejdsdagen.
Samtidig kan du bruge mærkning bruges til at administrere bærbare PC’er, tablets og andre digitale arbejdsredskaber. Mærkningen kan f.eks. udstyres med stregkode, QR-kode eller løbenumre, så du altid har styr på, hvor PC’en er henne eller i hvilken afdeling tabletten hører hjemme. Det gør det nemmere at holde styr på tingene og undgå svind.
Tyveri af it-udstyr har økonomiske konsekvenser
Der er ikke mange medarbejdere i hverken virksomheder, kommuner eller på skoler, der kan undvære it-udstyret i hverdagen. Og det kan have store konsekvenser, hvis arbejdscomputeren bliver stjålet, f.eks. aflyste møder, udsættelse af vigtige deadlines samt skuffede kunder eller elever, der ikke kan få den planlagte undervisning.
Samtidig skal du og dine kolleger rive en masse tid ud af kalenderen, som skal bruges på at skaffe erstatningsudstyr i en fart. Men hvilken computer eller tablet er den bedste erstatning? Og hvor hurtigt kan forhandleren levere – og hvem er egentlig billigst? Det tager også tid at finde ud af.
Endelig skal der bruges tid på at få meldt sagen til politiet og starte en forsikringssag. Til forsikringen skal du yderligere bruge tid og kræfter på at få indsamlet kvitteringer på alt udstyret for at kunne dokumentere det stjålne udstyrs værdi og alder.
Det kan hurtigt blive en mere besværlig arbejdsdag, end du havde planlagt. Og al den spildte arbejdstid koster økonomisk, hvad enten du er ansat i en virksomhed, på en skole eller en offentlig institution.
Det skal du overveje, når du mærker computere og tablets
Med en tyverimærkning kan du nemt og hurtigt sikre computere, servere, tablets og andet it-udstyr mod tyveri. Hvilken mærkning, der er den rigtige for dig, afhænger af:
- Hvor megen slitage computeren eller tabletten udsættes for dagligt?
- Hvilken type overflade og materiale mærkningen skal monteres på?
- Hvorvidt mærkningen også skal bruges til identifikation af enheden?
- Hvilken farve og æstetiske udtryk, du ønsker, mærkningen skal have?
- Om mærkningen også skal anvendes til andre formål end tyverisikring?
Herunder har vi oplistet nogle af de mest velegnede mærkningsløsninger til it-udstyr i vores sortiment. De er udvalgt ud fra de løsninger, som vores kunder oftest vælger til at mærke bærbare og stationære computere, iPads og andre typer it-udstyr.
Mærkning til alle typer it-udstyr
Der findes flere forskellige løsninger til tyverimærkning af PC’er og tablets, der hver især har forskellige fordele. Blandt de mest populære mærkningsløsninger er:
iMark – en hæftende mærkningstype, der primært anvendes på bærbare og stationære computere. iMark har en indbygget ’sladrehank’: Et synligt forskilt med navn, logo og kontaktoplysninger samt et skjult underskilt, der er limet på med speciallim.
Limen ‘svejser’ underskiltet ned i overfladen på den mærkede computer. Skulle det lykkes tyven at fjerne forskiltet, dukker det usynlige underskilt frem for at ‘sladre’ om sin ejermand. Underskiltet kan ikke fjernes uden at beskadige udstyret.
ProMark – en hæftende mærkningstype, der er velegnet til både computere, tablets og smartphones. ProMark består af en ultratynd men fleksibel folie med en god hæfteevne, som er vanskelig at få fat i kanterne på. Derfor er den særligt velegnet til skolebrug som værn mod små ‘pilfingre’.
EtchMark – en permanent mærkningstype, der er særligt udviklet til mærkning af udstyr i anodiseret aluminium. Det er blandt andet den overflade, som mange iPads, MacBooks og iMacs er udført i.
EtchMark tyverimærkningen består af en kemisk mærkepasta, der smøres på en skabelon med virksomhedens eller institutionens navn. Pastaen ætser sig ned i aluminiumsoverfladen og efterlader en grå eller hvidlig indgravering, der er stort set umulig at fjerne.
Tyverimærkede PC’er og tablets er ikke attraktive for tyven
Det kan virke uoverskueligt at komme i gang med at mærke skolens computere og tablets eller virksomhedens it-udstyr, men det kan have store konsekvenser at lade være. Nogle indbrudstyve går nemlig bevidst efter firmaer, hvor de ved, at udstyret ikke er tyverisikret. Derfor er det ofte ingen sag at ribbe en hel skole for computere på en nat.
Af samme grund anbefaler politiet og de fleste forsikringsselskaber både virksomheder og privatpersoner at bruge tyverimærkning, især på computere og tablets, der er letomsættelige som hælervarer.
Tyverimærket it-udstyr er nemlig ikke attraktivt for tyven, fordi det er nemt at se, hvem den rigtige ejer er. Og de færreste vil købe en PC med en andens navn på.
Lad os hjælp dig med den rigtige mærkningsløsning til it-udstyret
Er du i tvivl om, hvilken type mærkning, du skal vælge til medarbejdernes PC’er eller elevernes ChromeBooks? Så kontakt os i dag på telefon eller mail. Vores sikringskonsulenter har flere årtiers erfaring med at hjælpe skoler, kommuner og private virksomheder med tyverimærkning. Derfor kan vi helt sikkert også hjælpe dig.