Viser alle 10 resultater
Få et gratis tilbud på en sikringsløsning, der er skræddersyet til dig
info@safegroup.dk +45 86 27 37 44 Få et tilbudVi bruger tyverimærkerne som forebyggelse, og vi har ikke fået stjålet noget, siden vi begyndte at bruge dem. Hos SafeGroup har vi gennem årene altid fået god og konstruktiv rådgivning.
Mærkning af møbler og inventar forebygger tyveri og svind
Tyveri- og ejermærkning af virksomhedens møbler forebygger tyveri. Samtidig kan mærkning gøre det nemmere at undgå at miste inventar i hverdagen, fordi det ikke bliver lagt på plads efter brug. Mærkningen kan også bruges til at kontrollere, at tingene ikke forsvinder ud i det blå – uden at det nødvendigvis sker ved et storstilet indbrud.
Designermøbler står højt på tyvens ønskeseddel
Designermøbler står højt på indbrudstyvens ønskeseddel. Der findes desværre flere eksempler på sager, hvor uddannelsesinstitutioner eller virksomheder er blevet ribbet for 7’er-stole eller PH Kogler til svimlende summer.
Derfor anbefaler politi og forsikringsudbydere da også altid, at du tyverimærker virksomhedens eller skolens designermøbler. Ellers vil det nemlig ofte være en umulig opgave for politiet at kæde et specifikt indbrud sammen med de stjålne genstande, finde frem til dig og retsforfølge gerningsmændene.
Gør møblerne værdiløse for tyven
Tyven bryder sig ikke om tyverimærkning. Især ikke, hvis mærkningen er at finde på de Nanna Ditzel-stole, han netop har udset sig i gymnasiets kantine. Eller de Le Klint-lamper, der hænger på chefens kontor. Mærkning er nemlig besværligt at fjerne. Og derfor tager det længere tid, før han kan sælge tyvekosterne videre. Det betyder, at han løber en stor risiko ved at stjæle mærkede ting.
Samtidig er det nemt for potentielle købere at se, at møblerne har tilhørt nogen andre. Det kan gøre dem mistænksomme, for de færreste kan se det sjove i at købe hælervarer. Derfor reducerer mærkningen den værdi, som tyven kan få for tingene på det sort marked. Det gør ham tilbøjelig til at undgå helt at stjæle dem.
Hold bedre styr på inventaret
Når det drejer sig om almindelige kontormøbler og andet inventar som skrivebordslamper, klipsemaskiner og en mus til den stationære computer kan selve tyverimærkningen ofte være mindre vigtigt. Her er det som regel registrering og branding af inventaret, der har førsteprioritet.
Selvom det ofte ikke syner af meget, er der mange fordele ved at ejermærke småt inventar såsom USB-stik, små højtalere, tastaturer til stationære computere og kontorartikler.
Her gælder det nemlig ofte, at det ikke vil dreje sig om den store udgift for virksomheden, hvis den pågældende genstand bliver stjålet, men tyveriet vil alligevel forstyrre så meget, at det har en negativ indvirkning på arbejdsdagen.
Forestil dig f.eks. at rende rundt og lede efter den fjernbetjening eller oplader, der nu igen er blevet væk – lige inden et vigtigt møde med dine samarbejdspartnere eller en ny kunde. Men når tingene er mærkede, kan du nemmere holde styr på dem i hverdagen, fordi alle kan se, hvor de hører til. Det reducerer også udgifterne til svind.
Brug også mærkning som branding
Firmaprofilering med et flot logo eller en etiket med stregkode kan både signalere et stærkt brand og være et godt hjælpemiddel i hverdagen. Det giver et professionelt indtryk, når der er besøgende i din virksomhed, hvis inventaret er mærket med firmalogo. Det viser, at I tager vare på tingene på din arbejdsplads.
Samtidig skal man ikke underkende, hvilke potentielle nye kunder og samarbejdspartnere, der kan få øje på et firmalogo, når medarbejderne er ude af huset. Og hvis I allerede bruger mærkningen til f.eks. at registrere it-udstyret, er det nemt også at montere den på firmaets andre ejendele.
Ejermærkning til alt slags inventar
Der findes flere muligheder i forhold til ejermærkning af arbejdspladsens møbler og andet inventar. Et brændemærkestempel kan f.eks. være en særligt velegnet løsning til tyverimærkning af haveborde og -stole i træ eller til opbevaringskasser i plastik.
Ved møbler i metal, såsom lamper eller bordben, kan lasergravering eller regulær metalmærkning benyttes. Gravering giver et ensartet, æstetisk udtryk, mens PICO Elektra mærkningskittet kan bruges til at mærke strømledende metaller.
Til blandet inventar kan LabelMark være en god løsning. Det er en fleksibel etiketmærkning til et væld af formål. Vær dog opmærksom på, at etiketterne kun bør bruges som et supplement til din egentlige tyverimærkning. LabelMark er velegnet til mange forskellige overflader og værdier, som er mindre kostbare, men som det ville være ærgerligt at miste.
Lad os rådgive dig om mærkning af møbler og inventar
Kan du ikke se den type mærkning, du skal bruge? Eller er du i tvivl om, hvad du skal vælge til at mærke designerstolene? Så kontakt os på mail eller telefon. Vores erfaren sikringskonsulenter kan rådgive dig i den bedste løsning til netop dine behov.