Viser alle 30 resultater
Få et gratis tilbud på en sikringsløsning, der er skræddersyet til dig
info@safegroup.dk +45 86 27 37 44 Få et tilbudJeg kan bestemt konkludere, at der har været fald i tyveri af it-udstyr i de institutioner i Randers Kommune, hvor sikringsskabene fra SafeGroup er monteret.
Pengeskabe til alle formål
Et pengeskab beskytter dine værdigenstande og vigtige dokumenter mod tyveri og brand. Med et indbrudssikkert skab kan du få ro i sindet, fordi dine værdigenstande er optimalt beskyttet mod den slags uforudsete hændelser.
Der findes mange forskellige typer pengeskabe på markedet, og de har alle deres egne fordele. Uanset om du har brug for et lille pengeskab til opbevaring af smykker og mindre værdigenstande, eller et stort pengeskab til opbevaring af vigtige dokumenter og kontanter, findes der en løsning til dit behov.
Dit pengeskab gør livet surt for tyven
For mange private, virksomheder og institutioner kan et indbrud være et stort problem. Indbruddet kan betyde, at de ansatte ikke kan få noget fra hånden i flere dage eller må arbejde mindre effektivt, fordi de mangler vigtige arbejdsredskaber. Det koster økonomisk.
Med et pengeskab kan du gøre livet langt mere vanskeligt for indbrudstyven. Han skal nemlig ikke kun bruge tid på at smadre vinduer og døre for at bryde ind, men også på at bryde pengeskabet op – og det er lettere sagt end gjort.
Det betyder, at tyven bliver stresset, fordi han skal bruge længere tid på gerningsstedet. Og det øger risikoen for, at han bliver opdaget af vagter eller forbipasserende.
Derfor er de fleste tyve ikke vilde med at bryde ind, hvor der findes et pengeskab, som er boltet fast til gulv eller væg. De kan nemlig ikke tage skabet med, men må forsøge at skaffe adgang til skabet ifbm. selve indbruddet.
I nogle tilfælde opgiver tyvene simpelthen deres forehavende, når de opdager, at computeren, smykkerne og de andre ting ligger inde i et pengeskab.
Pengeskabet er ikke kun til kontanter
Moderne pengeskabe kan bruges til mangt og meget. Der er nemlig sket en del inden for pengeskabsindustrien siden udviklingen af det klassiske Franz Jäger-pengeskab, der er kendt fra Olsen Banden-filmene.
Derfor kan du nu opbevare mange andre værdigenstande i et traditionelt pengeskab end lige netop kontanter, dokumenter og lignende.
F.eks. kan et pengeskab bruges til at opbevare dyrt elektronik såsom digitalkameraer, mikrofoner og videokameraer samt USB-nøgler og harddiske. Dyr årgangswhisky, ure og andre kostbare samlinger er også oplagte at opbevare i et pengeskab for at beskytte tingene mod tyveri.
En anden fordel ved pengeskabe er den organisatoriske funktion, de kan have. Pengeskabe kommer med forskellige ruminddelinger, så du kan organisere og opbevare dine værdigenstande på en mere struktureret måde. Det kan være særligt nyttigt, hvis du har mange forskellige værdigenstande, der skal opbevares sikkert.
Med et forsikringsgodkendt pengeskab er du dækket
Mange forsikringsselskaber kræver, at du opbevarer dine værdigenstande i et pengeskab for at være dækket i tilfælde af tyveri. Pengeskabe, der er forsikringsgodkendte, kan derfor være en god investering. Det gælder især for offentlige institutioner og virksomheder, der kan blive ramt ekstra hårdt økonomisk efter et indbrud, hvis forsikringen ikke dækker det fulde tab.
Et forsikringsgodkendt pengeskab er særligt modstandsdygtigt mod indbrudsforsøg. Det er nemlig blevet testet til at modstå indbrud i et konkret tidsrum. Derfor er godkendte pengeskabe sværere at bryde ind i for tyven. Af samme grund giver de også dig større sikkerhed for, at tyven ikke kan løbe med tingene (og hvis han alligevel gør – for, at forsikringen dækker tabet).
Et brandsikkert pengeskab beskytter både mod tyveri og brand
Udover beskyttelse mod tyveri, er nogle pengeskabe også designet til at beskytte dine værdigenstande mod brand. Brandsikre pengeskabe er konstrueret af brandhæmmende materialer, der kan modstå høje temperaturer i tilfælde af brand. Det er særligt vigtigt, hvis du opbevarer vigtige dokumenter i skabet, f.eks. skøder, værdipapirer eller testamenter, der ikke kan erstattes.
Når du skal vælge et brandsikkert pengeskab, er det vigtigt at overveje, hvor længe du ønsker, at skabet skal kunne modstå en brand. Der findes nemlig forskellige klassifikationer af brandsikre pengeskabe. De angiver, hvor længe skabet kan modstå varme i tilfælde af en brand. Det kan være alt fra 20 minutter og helt op til 120 minutter.
Er dine genstande helt uvurderlige? Så er det ekstra vigtigt, at du kender brandklassificeringen, når du vælger et pengeskab. Kun på den måde kan du være sikker på, at dine værdigenstande er optimalt beskyttet mod brand.
Vælg det rigtige pengeskab
Er du i tvivl om, hvilket pengeskab, du skal vælge? SafeGroups sikringskonsulenter står altid klar til at hjælpe dig med uforpligtende rådgivning, så vi sammen kan finde det helt rigtige skab til dig. Kontakt os i dag på mail eller telefon og få hjælp.
Hos os finder du pengeskabe i forskellige størrelser, farver og godkendelser. Vores udvalg inkluderer både pengeskabe med nøgler og elektronisk kodelås, så du kan sikre, at kun autoriserede personer har adgang til skabets indhold. Ofte vil du finde det samme skab med to forskellige låseoptioner, så du kan vælge den løsning, der passer dig bedst.
Når du køber et pengeskab hos SafeGroup, kan du være sikker på at få et kvalitetsprodukt. Vores skabe er fremstillet af stål og lignende kvalitetsmaterialer, der gør dem robuste og modstandsdygtige over for dagligdagen i en virksomhed eller institution. Det betyder, at dit pengeskab kan beskytte dine værdier i mange år fremover.