Viser alle 31 resultater
Få et gratis tilbud på en sikringsløsning, der er skræddersyet til dig
info@safegroup.dk +45 86 27 37 44 Få et tilbudSafeGroup er en meget professionel samarbejdspartner, som vi varmt kan anbefale. De udviser stor fleksibilitet, lige fra et behov opstår til levering og montering.
Værdiskabe og værdibokse beskytter mod tyveri og brand
’Værdiskabe’ dækker over store og små sikkerhedsskabe, der bruges til at beskytte forskellige værdigenstande mod tyveri og brand.
Med et værdiskab kan du opbevare alt fra kameraer til kontanter, smykker, dokumenter og andre værdigenstande på forsvarlig vis. Derfor er et værdiskab eller en værdiboks oplagt til brug på hjemmekontoret, i virksomheden, på hotellet eller lignende. Det sikrer de vigtige arbejdsredskaber, fortrolige dokumenter og private ting med affektionsværdi mod indbrudstyven og eventuelt også mod en brand.
Værdiskabe og -bokse kan både fås med nøglelås, elektronisk kodelås eller med en avanceret adgangskontrol, hvor du bruger en RFID-chip til at åbne skabet. Skabene er udført i enten stål eller tyndpladestål og kan derfor være mere eller mindre robuste. En del værdiskabe er forsikringsgodkendte, så du kan få dækket tabet ved et indbrud.
Værdiskabe til alle brancher
Værdiskabe og værdibokse er oplagte at bruge i brancher, hvor tyverisikkerheden er vigtig for den daglige drift. Det gælder f.eks.:
- Hotelbranchen: Både på hotellets eget kontor og i receptionen kan et værdiskab sikre fortrolige papirer, nøgler og andre værdier. Men med små tyverisikre hotelbokse på værelserne, kan hotellets gæster også få opbevaret deres ting forsvarligt.
- Detailhandelen: Med en godkendt værdiboks kan detailhandelen beskytte kontanter, dokumenter samt andre værdifulde genstande fra at blive stjålet. En indmuringsboks kan også være en mulighed for større diskretion.
- Sundheds- og plejesektoren: Værdiskabe kan også bruges til at sikre, at uautoriserede personer på arbejdspladsen ikke får adgang til journaler eller andre patientoplysninger.
- Offentlige kontorer: Mange mennesker har adgang til kontorer hos private og offentlige virksomheder i løbet af en arbejdsdag. Med et værdiskab er det nemt at undgå, at uvedkommende får adgang til vigtige dokumenter eller datamedier.
- Hjemmekontoret: En lille sikkerhedsboks er oplagt til hjemmekontoret for at beskytte personlige smykker, pas, digitalkamera eller andre effekter med affektionsværdi.
Stop tyven med et værdiskab
Indbrudstyven er altid på udkig efter letomsættelige værdigenstande. Det kan f.eks. være en bærbar Macbook, en samling dyre ure eller kontanter. Derfor er det en god idé at beskytte dem i et værdiskab uden for arbejdstiden, eller når du ikke er hjemme.
Et indbrud kan nemlig ramme uventet og have store økonomiske konsekvenser. Det resulterer som regel i både tabt arbejdstid og en masse udgifter til reparation af vinduer, døre og inventar. Det er både dyrt og frustrerende at miste vigtige arbejdsredskaber eller uerstattelige personlige ejendele. Men et værdiskab kan hjælpe dig med at begrænse tabet ved et indbrud.
Når du opbevarer kostbare ting i et værdiskab eller en værdiboks, gør du indbrudstyvens arbejde mere vanskeligt. Han skal bruge tid og kræfter på at lokalisere skabet med værdierne og på at bryde det op. Det øger chancen for, at han bliver opdaget. Eller at han simpelthen opgiver sit forehavende, fordi han ikke kan komme ind i værdiskabet.
Værdiskabe og -bokse til alle formål
Der findes mange forskellige værdiskabe og værdibokse, der opfylder forskellige formål. Her har vi samlet en oversigt over de mest gængse typer:
- Værdiskabe: er typisk mellemstore til store skabe, der ofte er lavet i stål og forsikringsgodkendt til at modstå forsøg på indbrud. En del værdiskabe har også en brandgodkendelse, der kan beskytte mod brand.
- Værdibokse: er som regel små til mellemstore tyverisikre bokse eller skabe. Nogle værdibokse er tyveri- og brandgodkendte, mens andre ikke har nogen godkendelse og kun beskytter mod indbrudsforsøg i mindre omfang.
- Hotelbokse: er specielt designet til opbevaring af gæsters værdigenstande på hoteller og andre overnatningssteder. Findes typisk inde i et garderobeskab og er lette at bruge ved hjælp af en selvvalgt kode.
- Sikkerhedsbokse/safetybokse: er typisk små til meget små tyverisikre bokse med plads til de vigtigste værdigenstande. Sikkerhedsbokse har som regel ikke nogen godkendelse, men kan f.eks. fås med smarte funktioner som indbygget alarm.
- Indmuringsbokse: er et lille skab eller boks, der integreres i vægge eller gulv, så den kan skjules bedre. Fordelen er, at tyven har sværere ved at opdage indmuringsboksen og at fjerne den fra hjemmet eller kontoret.
En værdiboks med kode eller nøgle er den helt enkle løsning
Skal du bruge en helt enkel løsning til tyverisikring af værdigenstande? Så er en værdiboks med kodelås eller nøgle den mest enkle løsning. En lille sikkerhedsboks kan fås for et beskedent beløb, og den kan beskytte alt fra arbejdspladsens digitalkamera til dine private smykker mod tyveri.
Når du vælger din værdiboks, er det dog vigtigt at overveje, hvilken låsemekanisme, der passer bedst til dine behov. En værdiboks med elektronisk kodelås giver nem og hurtig adgang uden behov for en fysisk nøgle. Det er ideelt for virksomheder, hvor flere personer skal kunne få adgang til boksen. Alternativt kan en værdiboks med nøglelås være en praktisk løsning, hvis du er den eneste, der skal benytte den.
Vælg et forsikringsgodkendt og brandsikkert værdiskab
Et godkendt og brandsikkert værdiskab er det ideelle valg, hvis du vil beskytte dine værdigenstande mod både tyveri og brand. Denne type skabe er godkendte til at modstå indbrudsforsøg i et bestemt antal minutter. Det vil sige, at de er bygget til at beskytte dine ejendele, indtil politi eller vagtfirma kan nå frem og pågribe gerningsmanden.
En brandsikker værdiboks sikrer også, at dine værdier forbliver intakte, hvis der skulle opstå brand i bygningen. Det er en stor fordel, fordi dine ting er beskyttet dobbelt så godt. Her er det dog vigtigt, at værdiboksen har en brandgodkendelse, der angiver, hvor lang tid den kan holde en brand ude, f.eks. i 20, 60 eller 90 minutter.
Men forsikringsgodkendelsen giver ikke kun en større sikkerhed. Den betyder også, at forsikringsselskabet som udgangspunkt dækker tabet, hvis tingene alligevel skulle blive stjålet eller ødelagt af en brand. Derfor er et godkendt værdiskab din sikkerhed for, at du eller din arbejdsplads lider mindst mulig
Indmuringsbokse er ekstra diskrete
Har du brug for at skjule værdiboksen bedst muligt? Så er en indmuringsboks en diskret løsning, der kan integreres i vægge eller gulve for at skjule værdigenstandenes gemmested for indbrudstyven. Indmuringsboksen er svær for tyven at opdage, hvilket gør det til en smart løsning i både private hjem og på virksomhedens kontor.
Husk at fastgøre værdiboksen
For at maksimere sikkerheden anbefaler vi altid, du bolter din værdiboks fast til væg, gulv eller en anden fast bygningsdel. Det gør det langt mere vanskeligt for tyven at bryde skabet op og komme ind til værdierne. Samtidig forhindrer det ham i at fjerne hele skabet og åbne det et andet sted. Og det kan give politi eller vagtfirma tid til at nå frem, før han slipper væk med sit bytte.
Hos SafeGroup er du sikret en kvalitetsløsning
Hos SafeGroup tilbyder vi et omfattende udvalg af værdiskabe og værdibokse, der passer til mange forskellige sikkerhedsbehov. Uanset om du leder efter en forsikringsgodkendt værdiboks, et brandsikkert værdiskab eller en sikkerhedsboks med kode, kan vi hjælpe.
Kan du ikke se den løsning, du skal bruge? Vores ekspertise er at skræddersy dit værdiskab og tilpasse det til dine ønsker. F.eks. kan vores eget SG Safe sikringsskab indrettes med præcis de funktioner, du har brug for. Det gælder f.eks. nøgleophæng, hylder til PC’er med opladning, lys og meget andet.
Desuden får du altid fem til ti års garanti på dit værdiskab, når du handler hos os. Vi udvælger nemlig kun produkter, hvis kvalitet vi kan stå inde for. Det betyder, at du kan være sikker på, at dit skab kan sikre dine egne eller arbejdspladsens ting i mange år fremover.
Vi kan hjælpe med et værdiskab
Er du ikke sikker på, hvilket værdiskab, du bør vælge? Så kontakt os i dag på mail eller telefon. Vores sikringskonsulenter har mange årtiers erfaring i at hjælpe private og virksomheder med at finde den helt rigtige løsning til deres behov.