Tyverimærkning

Forebyg tyveri og svind af it-udstyr, værktøj og inventar på din arbejdsplads med tyveri- og ejermærkning.

Tyverimærkning

Tyverimærkning anbefales af politiet, Det Kriminalpræventive Råd og forsikringsselskaber. Ud over den præventive virkning kan synlig og professionel ejermærkning bruges til at holde styr på essentielle arbejdsredskaber, inventar og undervisningsudstyr i løbet af dagen. Få en skræddersyet mærkningsløsning, der passer præcist til jeres behov.

For de fleste skoler, institutioner og virksomheder handler tyverimærkning primært om at beskytte det mest værdifulde udstyr mod tyveri samt at øge chancen for at få det igen, hvis det først er blevet stjålet.

 

Den præventive effekt ved tyverimærkning

Den præventive effekt ved tyverimærkning opstår, fordi mærkningen gør det sværere for tyven at omsætte tyvekosterne som hælervarer, da de nemt kan føres direkte tilbage til ejermanden.

Mærkningen gør det derved lettere for politiet at forbinde tyvekosterne til et bestemt indbrud eller tyveri, og derved får de nemmere ved at finde og straffe de kriminelle. Ingen tyve eller hælere ønsker at blive koblet sammen med et konkret tyveri eller indbrud.

 

Ikke bare sikring mod tyveri

Men en effektiv og permanent mærkning kan bruges til meget mere end det. F.eks. kan mærkningen også anvendes til at holde styr på computerne, værktøj og så videre. Så ved du altid, hvor det er, og hvilken medarbejder der har ansvaret for det. Eller tyverimærkningen kan bruges til at signalere et tilhørsforhold.

For som en af vores kunder så rigtigt siger det:

Hvis du står med en ChromeBook med mærkning, føles det som om, den ChromeBook hører til et sted – og at nogen har en interesse i, at den bliver placeret der, hvor den hører hjemme. Det giver dig samtidig følelsen af, at der måske er nogen, som vil savne den, hvis den ikke kommer tilbage dertil.

 

Tyverimærkning sparer også tid og penge

Tyverimærkning kan måske synes besværligt og som en tidskrævende ekstraudgift. Men har du tænkt på, hvilke konsekvenser det har, hvis I pludselig mangler vigtigt materiel?

Først og fremmest betyder det, at du ikke kan passe dit arbejde optimalt. Derudover skal du bruge tid og penge på både at starte en forsikringssag og på at genanskaffe nye arbejdsredskaber. Og ikke alt kan leveres fra dag til dag.

Det tager tid i hverdagen, skaber unødig ventetid og betyder oftest, at du ikke kan levere en ydelse eller et produkt til tiden. Det giver en dårlig bruger- eller kundeoplevelse, der igen kan smitte af på jeres omdømme. Faktorer som på sigt kan koste på bundlinjen.

Så en god, effektiv tyverimærkning kan hurtigt tjene sig hjem – alene på grund af den tid, de penge og de andre ærgrelser det sparer dig for.

 

Tre effektive former for tyverimærkning

Hvilken tyverimærkning du skal vælge, afhænger helt af, hvad det er for noget materiel eller inventar, du ønsker at mærke. Parametre som overflade, materiale, anvendelse og værdi afgør, hvilken mærkningsform der er den rigtige.

Generelt findes der tre forskellige mærkningstyper:

Hæftende – Denne mærkningstype består af akryl- eller folieskilte, der monteres med en stærk speciallim, så det enten slet ikke kan fjernes eller kun kan fjernes med beskadigelse af udstyrets overflade til følge. Gode eksempler på hæftende tyverimærkning er vores iMark, ToolMark og ProMark.

 

 

Permanent – Denne form for mærkning går helt i dybden på det emne, der skal mærkes. Det gør det umuligt at videresælge stjålne effekter, da den permanente mærkning kun kan fjernes, hvis overfladen ødelægges på den mærkede genstand. Mærkningen udføres f.eks. med kemisk mærkning som DeMark, brændemærkning, eller med et gravørapparat.

 

Usynlig – Kunst- og andre værdigenstande, du ikke ønsker at skænde med nogle af de andre mærkningstyper, kan med fordel mærkes med usynlige mærkningsformer. F.eks. i form af DNA-mærkning eller ved hjælp af en særlig mærkepasta, der kun kan ses ved UV-belysning.

 

 

Intelligent tyverimærkning letter hverdagen

Når du alligevel skal til at tyverimærke alt jeres inventar og materiel, bør du overveje, om der er nogle arbejdsopgaver i hverdagen, der bliver lettere, hvis du vælger en mere intelligent mærkningsform.
F.eks. vælger mange større virksomheder og institutioner en intelligent mærkning af deres it-udstyr. Derved bliver det let at holde styr på, hvor det er placeret, hvem der anvender det, og om det er blevet opdateret eller serviceret korrekt.

Hos SafeGroup har du mulighed for at få skræddersyet din mærkning, så den passer til den interne registrering af jeres forskellige enheder – f.eks. i it-afdelingens Active Directory eller materielfortegnelsen hos jeres service- og vedligeholdelsesafdeling.

 

Tyverimærkning med branding

Du har selvfølgelig også mulighed for at få jeres logo, byvåben eller firmanavn med på tyverimærkningen. Både i de hæftende, permanente og usynlige løsninger. Derved øges tilhørsforholdet til jeres virksomhed eller institution, ligesom ingen kan være i tvivl om, hvem de skal kontakte, hvis de finder de pågældende effekter glemt et sted.

 

Få tyverimærket det hele – eller kun det vigtigste

Hos SafeGroup kan I få tyverimærket alle former for inventar, materiel og værdieffekter. Vælg mellem en bred vifte af mærkningsløsninger og find den, der passer til jeres behov:

  • Computere og tablets – Er nemme at omsætte for tyven og et uundværligt arbejdsredskab i hverdagen, der følger medarbejdere og brugere overalt. Derfor er det også noget af det udstyr, der oftest bliver glemt. Med en effektiv tyverimærkning gør du computere og tablets svære at videresælge og meget nemmere at få igen, hvis de er blevet glemt i bussen, lufthavnen eller andre offentlige steder.
  • TV- og AV-udstyr – Denne slags effekter står også højt på tyvenes ønskeliste, fordi de er nemme at omsætte. Med god og uudslettelig mærkning samt solid fastgørelse kan du effektivt forhindre tyveri, holde styr på de forskellige enheder og være sikker på, at de altid er klar, når der er brug for dem.
  • Værktøj og materiel – Både institutioner, virksomheder og især håndværkere rammes hyppigt af tyveri af værktøj og materiel. Igen fordi det er nemt altid at finde kunder til for tyvene, hvis det ikke er blevet tyverimærket synligt og effektivt.
  • Møbler og inventar – Møbler og inventar udvælges ofte af tyvene efter hælernes ønsker. Her kan udformning, materiale og værdi stille særlige krav til mærkningen, f.eks. fordi en synlig mærkning vil forringe møblernes værdi, anvendelighed og især salgbarhed. For ingen personer ønsker at udstille sig som hæler.
  • Kunst og design – Det er klart, at kunst, designmøbler og andre værdifulde emner stiller krav til en mærkning, der ikke forringer værdien eller skæmmer udseendet. Her er især de usynlige mærkningstyper populære sammen med en tydelig skiltning for mærkningen.

 

30 år med udvikling af tyverimærkning

Med over 30 år i markedet med udvikling og produktion af tyverimærkning er SafeGroup det rigtige valg, hvis du vil sikre inventar, udstyr og værdigenstande effektivt, stilfuldt og intelligent.

Kunderne kender os for vores grundige rådgivning, hvor vi gerne kommer forbi og finder den helt rigtige løsning sammen med jer. For tit opstår løsningen først, når du står med alle mulighederne fysisk i hånden. Mange af vores mærkningsløsninger produceres in-house, så de kan leveres hurtigt, ligesom de nemt kan skræddersys til netop jeres behov.

Så rul op til toppen af siden, og find den helt rigtige tyverimærkning til din skole, institution eller virksomhed.