Så kontakt os i dag. Vores sikringskonsulenter har mere end 30 års erfaring inden for tyveri- og brandsikring. De sidder klar til at svare på dine spørgsmål på telefon eller mail.
Reklamation & returnering
Jeg har opdaget en fragtskade – hvad gør jeg?
Synlige skader på en levering eller forsvundet gods skal alid anføres direkte på fragtbrevet. Sørg derfor for kun at kvittere for din levering med forbehold.
Finder du skjulte skader, fejl eller andre mangler, skal du hurtigst muligt anmelde det skriftligt til SafeGroup på info@safegroup.dk, dog senest 5 dage efter modtagelse af ordren. Ellers risikerer du, at din ret til erstatning bortfalder.
Hvordan er jeg dækket af SafeGroups garanti?
Hos SafeGroup tilbyder vi mellem 5 og 10 års garanti på en række produkter i vores sortiment. Den konkrete garantiperiode fremgår af det enkelte produkt. I de tilfælde, hvor producenten af et specifikt produkt tilbyder en længere garanti, følger SafeGroup disse vilkår.
For udvalgte løsdele og komponenter, herunder elektroniske kodelåse og andre elektroniske enheder, ydes der 1 års garanti, medmindre andet er angivet.
Garantien dækker funktions- og fabrikationsfejl, der opstår i garantiperioden. For elektroniske komponenter forudsættes korrekt installation samt anvendelse i overensstemmelse med produktets specifikationer.
Garantien omfatter ikke:
- Almindelig slitage
- Forkert brug eller manglende vedligeholdelse
- Fejl som følge af forkert installation eller montering
- Ændringer eller indgreb foretaget af kunden eller tredjepart
- Skader forårsaget af ydre påvirkninger såsom fugt, temperatur, stød eller lignende
Hvordan reklamerer jeg for en vare med fejl og mangler?
Hvis du ønsker at reklamere for fejl og mangler på en vare, bedes du straks kontakte os på info@safegroup.dk og oplyse dit ordrenummer.
Efterfølgende vil vi afklare, om problemet er dækket af garantien. Hvis det er tilfældet, vil SafeGroup levere reservedele, reparere eller erstatte varen med en identisk eller tilsvarende.
Hvilke returregler gælder hos SafeGroup?
Som erhvervskunde (faktureret til CVR-nummer) har du returret inden for 14 dage på varer, der ikke fuldt ud lever op til dine forventninger.
Dette gælder dog ikke ved køb af flere enheder pr. produkt. Ved køb af flere enheder beder vi dig først bestille en prøve.
Som privatkunde har du 14 dages fortrydelsesret, regnet fra den dag, du modtager varen.
Returretten gælder ikke ved specialfremstillede varer eller på bestillingsvarer fra vores underleverandører.
Hvordan sender jeg en vare retur?
For at returnere et produkt, skal du ringe til os eller skrive til info@safegroup.dk og meddele, at du ønsker at sende varen retur, samt oplyse dit ordrenummer. Dernæst booker og betaler vi returfragten ved brug af en af vores samarbejdspartnere.
Ved alle returforsendelser skal varen være i original emballage. SafeGroup erstatter ikke skader, du som kunde selv er årsag til, eller synlige transportskader.
Hvornår bliver beløbet for mine returnerede varer tilbagebetalt?
En tilbagebetaling foretages altid til det anvendte kort eller den bankkonto, der er knyttet til betalingen. Det tilbagebetalte beløb vil blive overført hurtigst muligt, efter vi har modtaget og efterset den returnerede vare på vores lager i Brabrand, normalt inden for 1 – 2 hverdage.