Viser alle 29 resultater
Få et gratis tilbud på en sikringsløsning, der er skræddersyet til dig
info@safegroup.dk +45 86 27 37 44 Få et tilbudSafeGroup er en meget professionel samarbejdspartner, som vi varmt kan anbefale. De udviser stor fleksibilitet, lige fra et behov opstår til levering og montering.
Indendørs batteriskabe til sikker opladning og opbevaring
Indendørs batteriskabe er udviklet til sikker opbevaring og opladning af Litium-ion-batterier i bygninger, hvor mennesker opholder sig til dagligt. De bruges typisk i virksomheder, institutioner og offentlige arbejdspladser, hvor batterier til f.eks. el-cykler, værktøj og andet batteridrevet udstyr indgår i den daglige drift.
Ved at samle batterier ét sikkert sted reducerer du brandrisikoen markant – især i situationer, hvor batterier ellers ville blive opladet på kontorer, lagerreoler eller i fællesrum.
Minimerer brandrisiko i bygninger
Litium-ion-batterier udgør en særlig risiko indendørs, fordi en eventuel brand kan sprede sig hurtigt og udvikle farlige gasser. Derfor er det vigtigt at have en løsning, der er designet specifikt til indendørs miljøer. Indendørs skabe er konstrueret med fokus på:
- Brandhæmmende materialer
- Kontrolleret ventilation
- Temperaturovervågning
- Sikker opladning
Mange modeller af brandskabe til indendørs brug specifikt beregnet til Litium-batterier er testet til at modstå brand i op til 90 minutter, hvilket er afgørende i forhold til evakuering af brugere og medarbejdere samt brandslukning.
Ideel indendørs løsning til virksomheder og institutioner
På mange arbejdspladser er det blevet almindeligt, at medarbejdere oplader batterier til f.eks. deres el-cykler eller firmaets elværktøj indendørs. Uden de rette forsvarlige sikkerhedsforanstaltninger kan det øge risikoen for brand betydeligt.
Et indendørs batteriskab skaber en fast og sikker ramme for håndtering af batterier, så de ikke ligger spredt rundt i bygningen. Det gør det nemmere at overholde interne sikkerhedsprocedurer og reducere risikoen for fejl.
Særligt vigtigt ved opladning
Det er især under opladning, at risikoen for fejl og overophedning opstår. Defekte eller beskadigede batterier udgør en endnu større fare og bør altid opbevares under kontrollerede forhold. Med et indendørs batteriskab får du en løsning, hvor både opbevaring og opladning kan foregå sikkert – uden at gå på kompromis med tilgængeligheden i hverdagen.
Fleksibel indendørs placering
Indendørs batteriskabe kan integreres i eksisterende arbejdsmiljøer – f.eks. i teknikrum, værksteder eller lagerområder. De fås i forskellige størrelser og konfigurationer, så de kan tilpasses både små og store behov. Har du behov for at placere batterier uden for bygningen, kan du i stedet overveje udendørs batteriskabe, som er designet til at håndtere påvirkninger fra vejr og omgivelser.
Husk også at mærke batterierne
Batterier til elcykler, elværktøj og lignende er i høj kurs blandt indbrudstyvene. De kan nemt sælge stjålne batterier videre, når de ikke er mærket, og det er vanskeligt at gennemskue, hvem ejeren er – og at udstyret er stjålet.
Derfor anbefaler vi altid, at du tyverimærker batterierne. Det gør det nemt at holde styr på dem i hverdagen for medarbejdere og brugere og mindre attraktivt at stjæle dem. Se mærkningsløsninger til batterier her.
Få rådgivning om indendørs batteriskabe hos SafeGroup
Har du brug for rådgivning om indendørs batteriskabe? Eller er du i tvivl om, hvilket skab, der opfylder dine behov og ønsker til indretning eller funktionalitet?
Så kontakt os i dag på telefon eller mail. Vores erfarne sikringskonsulenter sidder klar til at svare på dine spørgsmål – og til at hjælpe dig med at finde den bedste løsning.
Du kan også se alle vores brandsikre skabe til batterier her.




























