lys i laptopsafe sikringsskab

Nyhed: Forlæng sikringsskabets levetid med ny indretning

Behov kan ændre sig. Det gælder både for virksomheder, skoler og institutioner, hvor kravene til sikker opbevaring og opladning ofte udvikler sig over tid. Derfor tilbyder vi hos SafeGroup nu nyindretning af vores egne SG sikringsskabe. Det betyder, at eksisterende skabe kan tilpasses nye behov – uden nødvendigvis at skulle udskiftes.

Sikringsskabe kan ikke altid tilpasses

Mange af vores kunder investerer i et sikringsskab med et bestemt formål. Men efter nogle år kan virkeligheden og hverdagen se anderledes ud. Måske er antallet af enheder steget, arbejdsprocesserne er ændret, eller der er opstået behov for opladning, bedre organisering eller ny funktionalitet i skabet.

Udfordringen er, at mange sikringsskabe ikke er fleksible. Typisk vil et skab, der købes hos inventarfirmaer eller som en standardløsning, være produceret til én specifik anvendelse. Når behovene ændrer sig, kan det være svært for ikke at sige umuligt at tilpasse skabet uden større ombygninger eller en komplet udskiftning.

 

SG sikringsskabe er fleksible og kan opgraderes løbende

Hos SafeGroup har vi udviklet vores SG sikringsskabe med fokus på sikkerhed, holdbarhed og fleksibilitet. Derfor kan mange af vores skabe opgraderes og nyindrettes, så de fortsat matcher dine behov – også lang tid efter den oprindelige installation.

I stedet for at investere i et helt nyt skab kan vi ofte opgradere det eksisterende og give det nye funktioner, der passer til de aktuelle behov. SG sikringsskabe er nemlig beregnet til mange års drift i krævende miljøer. Den robuste konstruktion gør dem særligt velegnede til løbende opgraderinger.

sg safe værdiskab
SG sikringsskabe kan nyindrettes og opgraderes løbende, når behovet opstår.

Sådan kan vi nyindrette dit sikringsskab

Har du et eksisterende SG Safe eller SG LaptopSafe sikringsskab stående? Eller måske en ældre model fra dengang skabene hed KC-skabe? Så kan vores teknikere hjælpe med at modernisere og opdatere løsningen, så den passer til nutidens krav.

Vi tilbyder bl.a. eftermontering af:

  • Flade hylder
  • Laptophylder
  • LED-beslysning
  • Strøm til opladning
  • Nøglekroge og lign.

I mange tilfælde kan et SG-skab, der oprindeligt blev indrettet til opbevaring af dokumenter, nøgler eller andre værdigenstande, ombygges til opbevaring og opladning af computere og tablets. Tilsvarende kan et ældre laptopskab få opdateret inventaret, så pladsen udnyttes bedre eller funktionaliteten ændres.

 

Kosmetiske skader behøver ikke betyde udskiftning

Mange sikringsskabe er efter flere års brug stadig fuldt funktionsdygtige, også selvom de har fået enkelte ridser eller skrammer udenpå. Skrammerne påvirker sjældent skabets sikkerhed eller funktioner.

Derfor kan vi også tilbyde at opfriske eksisterende SG-skabe med foliering, der skjuler ridser og brugsspor og giver et flot og præsentabelt udseende. Resultatet er et skab, der fremstår nyere, men som bibeholder den samme funktionalitet.

 

Nyindretning giver økonomisk og miljømæssigt mening

Ved at opgradere et eksisterende sikringsskab kan produktets levetid forlænges betydeligt. Det giver både økonomisk og miljømæssig mening at genanvende en solid og velfungerende løsning frem for at udskifte den.

Samtidig undgår du ofte de omkostninger og eventuelle driftsforstyrrelser, der kan være forbundet med at udskifte et sikringsskab. En nyindretning kan typisk gennemføres hurtigere og til en lavere investering end det koster at anskaffe et helt nyt skab.

Kontakt os her for at høre mere om nyindretning.

nyindretning i sikringsskab
Opgradering af inventaret i stedet for udskiftning af skabet giver økonomisk mening.

Vi genkøber også brugte SG sikringsskabe

Har du et SG sikringsskab stående, der er blevet overflødigt? Så tilbyder vi også at genkøbe udvalgte SG-skabe, når de ikke længere passer til vores kunders behov.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med flytninger, ombygninger, nedlæggelse af afdelinger eller ændrede sikkerhedskrav. I stedet for at lade skabet stå ubrugt hen i et hjørne eller sende det til skrot, kan det få nyt liv ved, at vi genkøber skabet.

Vores brugte sikringsskabe gennemgår altid en grundig proces, hvor vi kontrollerer skabets funktioner, udbedrer eventuelle fejl og opdaterer indretningen efter behov. Herefter sælges skabene videre som renoverede løsninger til en reduceret pris.

På den måde får flere kunder adgang til kvalitetsprodukter – samtidig med at ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Se vores udvalg af brugte sikringsskabe her.