Landets biblioteker er ramt af en ny type kriminalitet. It-kriminelle installerer keyloggere på bibliotekernes computere og franarrer brugerne deres login- og kortoplysninger. Oplysningerne bruges til at opsnappe nøglekort fra ofrenes postkasser, handle online og optage ulovlige lån. En sikringsboks kan være en enkel løsning på problemet.
Hvad er ‘identitetstyveri’?
Man betegner det som identitetstyveri, når en person på ulovlig vis tilegner sig og misbruger en andens personlige oplysninger uden tilladelse. Det kan f.eks. være oplysninger som CPR-nummer og MitID-brugernavn og adgangskode.
Hvad kan identitetstyveri bruges til?
Identitetstyveri kan blandt andet bruges til økonomisk svindel ved optagelse af lån, indkøb af varer online eller oprettelse af abonnementer i offerets navn. Gerningsmanden kan også hæve penge fra bankkonti eller få udstedt falsk legitimation.
Hvorfor er bibliotekerne i farezonen?
Mange borgere benytter computere på landets biblioteker til at logge ind og f.eks. tjekke deres bankkonti, betale regninger eller på anden vis få adgang til personlige oplysninger. Derfor er it-udstyret på bibliotekerne et mål for de kriminelle.
Borger fik oplysninger stjålet på biblioteket og blev sendt til inkasso
Det gik blandt andet ud over en kvinde fra Søften ved Aarhus i 2019. Her opsnappede de it-kriminelle hendes kort- og NemID-oplysninger via en keylogger på en computer på det lokale bibliotek.
Senere kunne de fiske et nyt nøglekort op af hendes postkasse og bruge det til at svindle for mere end 330.000 kroner i hendes navn. Det betød, at kvinden i en periode dagligt fik nye henvendelser fra lånefirmaer, og at hun blev sendt til inkasso.

Hvad er en ‘keylogger’?
En keylogger (også kaldet ’tastaturlogger’) registrerer og gemmer hvert eneste tastetryk, en bruger foretager på sit tastatur. Keyloggere kan både være fysiske eller installeres direkte på en computer som software. De sender både det, der står på skærmen, og det, brugeren indtaster via tastaturet, videre til de kriminelle, som regel via internettet.
Sådan bruges keyloggere til identitetstyveri
Udfordringen for bibliotekerne er, at det er nemt for de kriminelle at installere en keylogger på offentligt tilgængelige computere. De behøver kun adgang til computeren i lang tid nok til at indsætte en USB-nøgle og installere softwaren.
Det betyder, at gerningsmændene kan komme forbi biblioteket og installere keyloggeren for derefter nemt at få adgang til borgernes personlige oplysninger, hvis de f.eks. har brugt computeren til at logge på deres bankkonti.
Alt for få kommuner har gjort noget
I 2020 fik alle landets kommuner tilsendt en række anbefalinger fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center. Det skete efter, at DR havde afdækket svindlen med keyloggere på landets biblioteker.
Det er dog de færreste kommuner, der har implementeret tiltagene. Faktisk har kun 15 ud af 74 kommuner fulgt politiets anbefalinger, viser en rundspørge, som DR foretog tilbage i 2022.
Professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, siger til DR, at det er et “skræmmende lavt tal”. Han peger desuden på, at det er utrygt for borgerne, når der er så stor forskel på it-sikkerheden på bibliotekerne.
Hvad kan bibliotekerne selv gøre?
Rigspolitiet anbefaler, at bibliotekerne gør det langt sværere at få adgang til computerens USB-port. Hvis de kriminelle ikke kan få stukket en USB-nøgle i maskinen, er det nemlig langt mere vanskeligt at installere en keylogger.

Odder Bibliotek fandt en løsning på keyloggere
I samarbejde med Odder kommune fandt servicetekniker hos SafeGroup, Henrik Andersen, en effektiv løsning på bibliotekernes udfordring med keyloggere.
Løsningen blev at sætte computerne ind i en sikringsboks med kodelås. I boksen er der boret huller til gennemføring af ledninger til tastatur, mus og skærm. Boksen gør det muligt for borgerne at bruge computeren – men uden adgang til USB-porten.
Det betyder, at computerne er beskyttet mod installation af keyloggere, men uden at det kræver en stor ommøblering af it-området eller dyre opgraderinger af selve hardwaren. Personalet kan også stadig få adgang til USB-porten, hvis de låser sikringsboksen op.
Kommuner har ansvar for at beskytte borgere mod identitetstyveri
Det bør fortsat være trygt for borgerne at benytte computere på landets biblioteker. Derfor er det kommunernes ansvar at sikre, at kriminelle ikke let kan få adgang til andres personlige oplysninger via keyloggere.
En sikringsboks kan være en enkel og praktisk løsning, der både gør computeren tilgængelig for borgerne, men vanskelig at installere keyloggere på. Kontakt os gerne, hvis du ønsker rådgivning om en løsning til dit bibliotek.