Stort set alle danske kommuner anvender udstyr med litium-ion-batterier. Det kan f.eks. være elcykler, elværktøj, løbehjul, droner, haveredskaber og lignende. Men konsekvenserne ved batteribrande kan være alvorlige. Så hvad kan kommunerne gøre for at forebygge, at de sker? Brandskabe til batterierne kan være en løsning.
Hvorfor er der behov for brandforebyggelse?
Litium-ion-batterier er brandfarlige. Denne batteritype findes i meget forskelligt udstyr, som bruges af medarbejdere og borgere i de danske kommuner. Jo mere udstyr med Li-ion-batterier, der findes, jo større er risikoen for brand.
Hvilket udstyr anvender kommunerne?
Stort set alle kommuner i Danmark anvender batteridrevet udstyr. Mange steder bruger hjemmeplejen og andre institutioner f.eks. elcykler. Det er en praktisk måde for både medarbejdere og borgerne at komme rundt på.
Andet udstyr med litium-ion-batterier, der bruges af kommunerne, er værktøj, haveredskaber, rengøringsmaskiner, droner, elløbehjul samt gængse arbejdsredskaber som bærbare computere og mobiltelefoner.
Eksempel på batteribrand fra Københavns kommune
I 2024 opstod der brand i en beboelsesejendom i København. Årsagen til branden var en elcykel, hvis batteri stod til opladning på fjerde sal. Tre opgange måtte evakueres på grund af branden, der hurtigt spredte sig til bygningens tag. Heldigvis kom ingen personer til skade.
Men branden i Københavns kommune er et eksempel på, at brande forårsaget af litium-ion-batterier forekommer hyppigere i Danmark end for bare fem år siden, både i private beboelser og hos offentlige institutioner.
Hvilke konsekvenser har en batteribrand for kommunerne?
Konsekvenserne af en batteribrand kan være alvorlige. Når det kommer til større brande, der er opstået på grund af litium-ion-batterier, kan omfanget af skaderne være stort. I værste tilfælde kan branden resultere i personskade eller dødsfald.
Skoler, sportshaller, kommunale kontorer eller andre bygninger kan også risikere at brænde ned til grunden. Det koster mange økonomiske ressourcer at udbedre skader og erstatte inventaret, og der skal bruges meget arbejdstid internt og eksternt på dokumentation. Miljøskader fra kemikalier som flussyre er også en risiko.

Hvordan kan kommuner håndtere risikoen?
Én udfordring er, hvordan privatpersoner håndterer deres egne litium-ion-batterier. Her kan retningslinjer fra f.eks. Beredskabsstyrelsen, Tænk og andre organisationer være med til at informere om, hvordan man bedst undgår brand.
En anden udfordring er dog håndteringen af litium-ion-batterierne ude på de kommunale institutioner og kontorer. Her er der ofte behov for at skabe nogle klare retningslinjer og implementere løsninger som f.eks. brandsikre skabe til opbevaring og opladning.
Hvad gør brandrisikoen større på de kommunale institutioner?
Desværre er det SafeGroups erfaring, at der findes mange ’kreative’ løsninger ude på de kommunale institutioner, hvor litium-ion-batterier ikke opbevares og oplades forsvarligt.
Det kan f.eks. være batteriet til børnehavens elcykel, der oplades ved lige siden af det rum, hvor børnene sover til middag. Eller medarbejdere, som tager deres eget cykelbatteri med ind på kontoret, hvor det ligger i en tilfældig vindueskarm.
Sådan kan batteriskabe reducere risikoen i kommunerne
Når det gælder de kommunale institutioner, bør der laves en individuel risikovurdering, der har til formål at vurdere brandrisikoen og mulige løsninger. Mange steder giver det mening at investere i et brandskab til batterierne.
Certificerede brandsikre skabe, som dem SafeGroup forhandler, kan f.eks. holde en brand inde i op til 90 minutter. Det sikrer, at en batteribrand ikke kan nå at sprede sig. Samtidig kan der kobles et fjernmeldermodul til skabet, som advarer på SMS ved røg eller varmeudvikling.
Brandskabe til batterier kan også nemt bugseres ud af bygningen på grund af soklens konstruktion, hvilket betyder, at beredskabet nemmere kan isolere branden. En væsketæt bundplade opsamler desuden kemikalierne fra batteriet, så de ikke spreder sig til miljøet.
Se vores guide til valg af batteriskab for mere om skabenes funktioner.
Få rådgivning om brandforebyggelse
Har din kommune eller institution brug for rådgivning om forebyggelse af batteribrande? Eller ønsker du at se vores udvalg af brandskabe til batterier? Så kontakt SafeGroup på mail eller telefon. Vores sikringskonsulenter sidder klar til at hjælpe.